Unik glaskunst fra Odense Glasværk

Unik glaskunst fra Odense Glasværk

6. august 2020 Slået fra Af Mikkel

Er du til unik glaskunst, så er Odense Glasværk et besøg værd.

Med genåbningen af glasværket i 2016, kan Odense atter bryste sig af, at have et glasværk i byen.

Glasvase fra Odense Glasværk
Special glasvase fra Odense Glasværk.

Kander, glas, fade og vaser

Odense Glasværk laver det hele selv. Håndlavede kander og glas, specielle fade og unikke vaser, hvor hver vase er pustet af de dygtige glaspustere.

Odense-vasen er blevet et kendetegn ved Odense Glasværk og er et af de mere populære produkter.

Socialt udsatte får pustet fornyet livsglæde

Odense Glasværk er ikke bare en virksomhed der vil tjene penge, de har også valgt fra starten af, at tage et socialt ansvar.
Derfor arbejder de med udsatte borgere, som har været væk fra arbejdsmarkedet igennem længere tid.
Glasværket møder borgeren på deres niveau, hvilket også afspejler den succes de har med at hjælpe borgerne videre i livet.

Alle på Glasværket er lige, og der er ikke nogen der er mere end andre, hvilket går de udsatte borgere kan få frihed under ansvar og føle de er noget værd.

Historien om et glasværk

Glaspingviner fra Odense Glasværk
Glaspingviner i forskellige størrelser fra Odense Glasværk.

Historien om det gamle Odense Glasværk går mere end 100 år tilbage og det er en spændende historie.

Odense Glasværk bliver senere til Fyens Glasværk, og i 1965 fusionere man med Holmegaard.

i 1985 fusionere Holmegaard med Den kongelige porcelænsfabrik, og det bliver til det man idag kender som Royal Copenhagen.
Der skal kun gå yderligere 5 år, altså i 1990, hvor ovnene i Odense brænder ud og det er slut med glasværk i Odense.

22 år efter får en Odenseansk iværksætter, så idéen til at puste liv i et nyt glasværk i Odense, hvilket han arbejder på fra 2012 og frem til 2016, hvor Odense Glasværk slår dørene op, denne gang på Odense Havn.

En meget kort fortælling om Glas i Odense, og hvis du selv vil være en del af denne historie eller opleve den tæt på, så slå et smut forbi Odense Glasværk, det er et besøg der er det hele værd.