Hvad er TCP/IP?
TCP/IP (Transmission Control Protocol / Internet Protocol) eller blot IP er et antal af protokoller. En protokol er her blot et navn, på et sæt på forhånd aftalte strukturer. Man kan sige at det er metode så man sikre at alle computerne der overholder protokollen kan kommunikere med hinanden.
Men som navnet antyder er det den protokol Internettet er baseret på men den benyttes også på private netværk (intranet).
De mest kendte protokoller er TCP (Transmission Control Protocol), UDP (User Datagram Protocol) og ICMP ) Internet Control Messaging Protocol). De er transport protokoller der sørger for den grundlæggende kommunikation. Med andre så er vedhjælp af disse protokoller, at du kan se dine ynglings hjemmesider, eller gå på din webbank og betale regninger.
Udover de ovennævnte protokoller, så er der også flere mindre kendte protokoller såsom; GRE (Generic Routing Encapsulation) der benyttes til tunneler, eller IGMP (Internet Group Multicast Protocol) der benyttes i forbindelse med dynamiske grupper af hosts og multicasting.
TCP/IP kan du egentligt kalde computernes verdenssprog. Det er jo en fordel for alle de computere, at kunne tale sammen. Men TCP/IP er lidt mere end et sprog ! TCP/IP sørger også for, at du finder frem til den side, du egentligt havde tænkt dig at se på. Og det må vel også kunne siges at være en fordel. Det vil sige, at TCP/IP udover at være et verdenssprog for computere også indeholder et adresseregister over alle verdens computere.
TCP/IP protokollerne
Som nævnt ovenfor er TCP/IP-protokollerne kendetegnende for den kommunikation, der sker via internet. TCP/IP protokolsuiten under-støttes af alle betydende IT-leverandører og er i dag en dominerende standard for kommunikation mellem udstyr fra forskellige leverandører.
Begrebet “TCP/IP” dækker i daglig tale over en hel suite af protokoller, som benyttes i internetsammenhæng. For det første, findes en række basisprotokoller, så som selve IP (Internet Protocol) og TCP (Transmission Control Protocol), som skal understøttes af alle computere, som benytter TCP/IP protokolsuiten – og dermed af alle computere på internet.
Men herudover findes et stort antal anvendelsesspecifikke protokoller samt protokoller for, hvordan TCP/IP benyttes over forskellige transmissionsmedier. Eksempler på anvendelsesspecifikke protokoller (se om anvendelser i afsnittet nedenfor) i TCP/IP protokolsuiten er World Wide Web protokollen HTTP (Hyper Text Transfer Protocol), e-post protokollen SMTP (Simple Mail Transfer Protocol) og NetNews protokollen NNTP (Network News Transfer Protocol).
Ved tilslutningen af computere til internettet er det blandt andet vigtigt at tage stilling til, hvilke TCP/IP anvendelsesprotokoller, der skal benyttes, og det kan være en fordel rent sikkerhedsmæssigt, at de protokoller, som ikke skal benyttes, fjernes fra ens udstyr. For eksempel vil det ofte indebære en sikkerhedsrisiko, hvis en computer på internettet understøtter muligheden for filadgang udefra gennem filtransportprotokollen (FTP). Tilsvarende indebærer sikkerhedsopsætning af en firewall, at der spærres for bestemte protokol-typer, som man ikke ønsker at understøtte (udefra og/eller indefra).
Lidt historie om TCP/IP protokollerne
Det er i dag blevet meget almindeligt, også for privatbrugere, at koble flere computere sammen i et netværk. For at computerne kan “tale” sammen kræves en standard for hvorledes kommunikationen skal foregå. En sådan standard kaldes en protokol.
En protokol består basalt set af nogle regler som blandt andet forhindrer computerne i at “snakke i munden på hinanden”. Samtidig er det defineret hvor store portioner data som skal sendes ad gangen, hvor lang tid computeren skal vente på at modparten svarer og lignende.
Gennem tiden er forskellige standarder inden for datakommunikation blevet udviklet. En dominerende teknologi, kompatibel med flertallet af computersystemer, har ikke eksisteret før internettet for alvor brød igennem i 1990’erne.
For at muliggøre kommunikation mellem vidt forskellige computersystemer er talrige standarder blevet vedtaget – og bliver løbende vedtaget. Kommunikation over internettet er bygget op om protokollen “TCP/IP”, Transmission Control Protocol/Internet Protocol. Linux har i modsætning til andre styresystemer altid indeholdt denne protokol, hvilket betyder at Linux er meget overlegen når det gælder internet-kommunikation.
TCP/IP har rødder helt tilbage til slutningen af 1960’erne, hvor den amerikanske militær-organisation DARPA (Defense Advanced Research Projects Agency) startede et forskningsprojekt. Målet var at udvikle en teknologi til sikker datakommunikation, som ikke var afhængig af en central enhed, og kunne fungere selvom en stor del af netværket var destrueret af fjender. Samtidig skulle teknologien kunne fungere på vidt forskellige computersystemer og styresystemer. Teknologien kom til at hedde ARPANET.
ARPANET ekspanderede kraftigt, og delte sig i flere uafhængige men forbundne netværk. Inden længe havde ARPANET bredt sig til mange amerikanske universiteter og senere ud over USA’s grænser, det blev herefter til det som vi i dag kalder “internettet”.
For at få det hele til at snakke sammen, eksisterer forskellige organisationer, som hver har deres ansvarsområde. Disse består af frivillige teknikere/ingeniører, som tager stilling til forskellige forslag og diskuterer fremtiden for internettet. Debatten er meget åben; før en standard bliver vedtaget, kommer den ud til “internet-befolkningen” hvor enhver har mulighed for at kommentere. Herefter vil forslaget blive vedtaget og gjort til en endelig standard som de individuelle firmaer kan implementere i deres systemer.
Internettets historie er der skrevet mange bøger om, stort set hver bog har sin egen version af historien. Der er ikke altid enighed om hvornår hvilken begivenhed indtraf, eller hvem der stod bag. Men rent faktisk er det kun filosofien, som datidens “internet” har til fælles med nutidens internet.
