Hvad er Papir?

Papirets historie starter for næsten 5000 år siden da ægypterne fandt ud af at banke store ark sammen af marven fra papyrusplanten. På den måde kunne de fremstille papyrus til at skrive på.

For ca 2000 år siden fik en kineser T´sai Lun, den ide at findele planter, røre dem op i vand og hælde blandingen ud på net. På den måde opfandt han papiret – næsten som vi kender det i dag.

Papir i Europa

Herhjemme begyndte vi ikke at fremstille papir før for omkring 600 år siden, nemlig engang i 1300-tallet. Papiret var håndlavet og fremstillet af hør- og bomuldsklude. Først for ca. 200 år siden kom en tysk præst – nærmest ved et tilfælde – til at kigge på hvepsene i naturen. Han så hvordan de tyggede træ, blandede det med spyt og brugte blandingen til bygning af deres hvepsebo. På den måde opstod ideen med at fremstille papir af træ.

Træmasse

I dag bruges fire forskellige træmasser til fremstilling af papir:

• Mekanisk træmasse (slibemasse): bliver fremstillet af nåletræ og indeholder stoffet lignin der binder fibrene sammen. Lignin får desværre også papiret til at mørne og blive gult. Papiret er derfor ikke den bedste kvalitet og bruges bl.a. til aviser, telefonbøger og billige bøger.
• Halvkemisk træmasse: bliver fremstillet af løvtræ. Processen er næsten som den mekaniske, men træmassen bliver forbehandlet med nogle kemikalier der opløser lignin. Papiret er meget stift. Det bruges bl.a. til bølgepap og andet specialpapir.
• Helkemisk træmasse: bliver fremstillet af løvtræ. Processen er omtrent som den halvkemiske, men de kemikalier der bliver brugt er langt stærkere, og træet koger i mange timer under tryk. Ubleget bruges det til bl.a. tapet og indpakningspapir. Bleget bruges det til skrive- og trykkepapir.
• Bleget papir af ren cellulose – bl.a. bomuldspapir af klude – kaldes træfrit eller syrefrit og er meget holdbart, men også dyrere. Det bruges bl.a. af akvarelmalere.

I dag er der kun nogle få papirfabrikker herhjemme. Det meste af produktionen er flyttet til Sverige. Vi laver dog stadig papir i Danmark – især genbrugspapir.

Papir, karton og pap bliver fremstillet på maskiner , der er bygget sammen til større anlæg. De kan være op til 100 m lange og have en bredde på 3-5 m. Maskinerne er indkapslede for at dæmpe støj og varme, og de står i fabrikkernes store maskinhaller.

Fremstillingen foregår automatisk og bliver styret fra kontrolpaneler . Ved fremstilling af fx papir begynder processen med, at cellulosearkenes fibre i den første del af maskinanlægget bliver malet og knust under kraftig omrøring i store mængder vand. Der bliver tilsat hjælpestoffer, som fx farve, lim og andre kemikalier.

Så flyder papirmassen som en tyk grød videre til et parti i maskinen, der kaldes viren. Viren er et bredt og langt transportbånd af finmasket plastvæv, hvor vandet bliver presset fra. På den måde bliver papirmassen omdannet til en papirbane .

Banen bliver tørret ved at rulle hen over opvarmede valser. Til sidst bliver de rullet op i store ruller.

Papiret gennemgår normalt en efterbehandling. Det kan fx være glitning. Det består i, at papiret køres igennem en række valser, hvis tryk mod papiret giver en glat og blank overflade.Papir og emballage

Virksomheder i papirindustrien , som er en del af den grafiske industri, fremstiller papirmasse, papir eller forarbejdede papirprodukter. Ved fremstillingen af papirmasse adskilles cellulosefibrene fra andre urenheder i træet eller papiraffaldet. Ved fremstillingen af papir formes fibrene til såkaldte måtter, så de danner et ark. Papirmasse laves også af papirmasse af affaldspapir, hvor cellulosefabrikker fjerner trykfarver.

Andre fabrikker fremstiller papir og pap til videre industriel forarbejdning, overtrækning, belægning og imprægnering af papir og pap samt kreppet eller plisseret papir.

Nogle fabrikker fremstiller husholdnings- og toiletartikler af papir og pap som fx renseservietter, lommetørklæder, håndklæder, servietter og duge af papir, toiletpapir og køkkenruller, hygiejnebind og tamponer, bleer og bleindlæg af papir. Til denne industri hører også produkter som kopper, fade, tallerkener og bakker af pap.

Endelig laver industrien kontorartikler af papir og pap, selvkopierende papir, stencils og karbonpapir, papir belagt med klæbestof, kuverter, brevkort og brevpapir, æsker, mapper o.l. til brevpapir, klæbestrimler af papir, ringbind og brevordnere af pap, skrivepapir samt papir i endeløse baner til udprint af aviser.

I den mere specielle ende af papirindustrien finder vi virksomheder, der fremstiller tapet og anden vægbeklædning, herunder vinylbelagt tapet. Andre produkter er etiketter med og uden tryk, filtrerpapir (fx kaffefiltre) og filtrerpap, bobiner, spoler og lignende varer, æggebakker og anden støbt emballage af papirmasse, cigaretpapir, jacquardkort af papir og pap, spillekort samt spil og legetøj af papir eller pap.

En del af den grafiske industri udvikler og producerer alle former for emballage i papir, pap, bølgepap, plastic, træ og metal. Ofte kommer der tekst eller billeder på ved trykning eller en anden overførselsteknik.

Nogle fabrikker fremstiller bølgepap og emballage af papir og pap, beholdere af papir og pap, sammenfoldelige æsker og kartoner, beholdere af homogen karton, sække og poser af papir, herunder bæreposer , kartoteksæsker og lignende varer.

Papir og formater

Normalt leveres papiret til i størrelser, som giver plads til renskæring, efter arket er trykt – eller til renskæring f.eks. efter falsning og hæftning.

Normalt regnes der med renskæring på 5 mm på hver led, der skal beskæres.

Dette krav vil for eksempel medføre, at det er nødvendige trykformat til et 16 siders falseark i formatet A4 (højformat) skal være 64 x 92 cm inkl. papir til renskæring og farvestrip.

Papir standardformater

Papir standardformater er en betegnelse for de papirformater som benyttes i den grafiske branche. De to vigtigste standard rækker er A- og B-rækken .

A-rækken – udgangsformat har et areal på 1189 x 841 mm, hvilket svarer til et areal på 1m2, et mål som netop bruges ved beregning og angivelse af de forskellige papirkvaliteters gramvægt.

B-rækken – omfatter en række hjælpeformater, der vil være anvendelige, hvis A-rækkens formater ikke slår til, og hvor man absolut ønsker at anvende et standardformat, specielt gælder formatet B5, der er et mellemformat mellem A4 og A5, og som bl.a. bruges til mange tidsskrifter.

Forholdet mellem de forskellige standardformater
A-seriens grundformat er A0 = 1m². Af dette areal og med forholdet mellem siderne på
1 : V¯2 (1,414) fås siderne 841×1189 mm. Øvrige grundformater er udregnet ud fra samme princip som A-serien.Standartformaternes mål (Kortside x langside, mm )

Delingscifer	A-format	Del af grundformat
0	841	x	1189	1
1	594	x	841	2
2	420	x	594	4
3	297	x	420	8
4	210	x	297	16
5	148	x	210	32
6	105	x	148	64
7	74	x	105	125
8	52	x	74	256
9	37	x	52	512
10	26	x	37	1024
11	18	x	26	2048
12	13	x	18	4096

Papirets gramvægt

Angivelse af papirets gramvægt er en orientering om, hvor meget 1m2 af det pågøldende papir vejer. Gramvægten giver et fingerpeg om papirets tykkelse. Meget tynd papir og et let papir, gennemslagspapir, har en gramvægt på ca. 40 g/m2, almindeligt trykpapir ligger mellem 60 og 150 g/m2. Hvis gramvægten er over 170 g/m2, taler man om karton eller pap. begrebet “bulk” er et udtryk for papirets “fylde” i forhold til vægten. Papir med høj bulk er tykkere end den almindelige papirkvalitet med samme gramvægt.

Nedenstående opstilling viser de almindelige brugte gramvægte til produktion af tryksager.

Papir til g/m2

Avistrykning 45 – 70
Brevpapir 70 – 90
Bøger 80 – 100
Brochurer 100 – 150
Postkort og omslag 150-300
Kartonnage 175-400

Vægtberegning af tryksager – Generel formel for tryksagens vægt i gram

(højde i cm x bredde i cm)		(antal sider)		(gramvægt)
	x		x		= tryksagens vægt
100		2		100

A4 tryksagens vægt

vægt	4-sidet	8-sidet	16-sidet	24-sidet	32-sidet
80	10	20	39,9	59,9	79,8
100	12,5	25	49,9	74,8	99,8
120	15	29,8	59,9	89,8	119,7
140	17,5	34,9	69,9	104,8	139,7
150	18,7	37,4	78,4	112,3	149,7

Papirets gramvægt på baggrund af tryksagens vægt i gram samt tryksagens format og omfang.  ( bredde i m) (højde i m) (omfang) xx = areal i m2  2 sider

Beregning af et papirformats millevægt   (arkbredde i m) (arkhøjde i m) (gramvægt) 1000 ark xxx= millivægt i kg.  1000 gr.

Fremtidsperspektiver

Det er vanskeligt at sige, om den stærke vækst i elektronisk kommunikation vil medføre en nedgang i papirforbruget. På trods af mange forudsigelser om det papirløse samfund gennem de sidste årtier viser papirforbruget i industrilandene ingen tydelige tegn på afmatning, men det kan naturligvis ændre sig.

I udviklingslandene er papirforbruget pr. indbygger meget lavere end i industrilandene. Hvis u-landenes forbrug pr. indbygger kommer til at stige, bare op til et niveau som de fattigste u-lande, vil der blive problemer med at skaffe råvarer. Imidlertid synes en sådan udvikling ikke at være lige om hjørnet, og det er en almindelig vurdering i de skovrige lande, at der vil være rigeligt med træ inden for en overskuelig årrække.

Papirmasse- og papirfabrikker har i de sidste årtier forbedret deres miljøledelse, så forureningen af miljøet er blevet kraftigt reduceret. International konkurrence på miljøparametre og strengere krav fra myndighederne vil formodentlig yderligere reducere papirindustriens miljøbelastninger.