Hvad er Materialer til ark-offset?

Ved ark-offset skal der foretages nogle valg vedrørende materialerne. Her kan du vælge at overlade det til dit trykkeri at bestemme, hvilke materialer, der skal anvendes, eller du kan selv sætte dig ind i de forskellige kvaliteter og muligheder.

Ved ark-offset bruges papir, trykfarve og lim/lak – herunder kan du læse mere om de enkelte komponenter. Desuden kan du læse kort om miljøgodkendelse af papir og trykkomponenter.

Papir

Grafiske produkter består vægtmæssigt for ca. 98% vedkommende af papir. Produkternes levetid er meget varierende; nogle bøger gemmes i hundreder af år, mens brochurer og kataloger kan have levetider på få dage eller uger. Af blandt andet disse to grunde er valget af papirkvalitet væsentligt.

Papiret, som arkoffset tryksagerne trykkes på, findes i mange forskellige kvaliteter. De er typisk fremstillet af en blanding af sulfatmasse, mekanisk papirmasse, filler (fyldstoffer), coatefarve (bruges til bestrygning af papiret) og eventuelt returpapirmasse. Papiret findes i mange formater, fx de såkaldte A, B eller C-formater eller de gængse bogformater.

Papiret findes tillige i mange gramvægte.

Papir og karton kan karakteriseres som følger:

Papir ( – 200 g/m2

Karton 200 – 350 g/m2

Sulfatmassen er den mest udbredte kemiske papirmasse. Massen består af cellulose og er et stærkt materiale. Til at fremstille cellulosen anvendes kemikalierne natriumhydroxid, NaOH, og natriumsulfid, Na2S. Disse kemikalier regenereres i meget høj grad.

Afhængig af den ønskede lyshed i det færdige papir bleges massen i flere trin. Hertil kan anvendes en række forskellige kemikalier. Tidligere anvendtes i høj grad chlorgas, Cl2. I dag anvendes typisk ilt, O2, chloroxider, ClO2 og HOCl, samt hydrogenperoxid, H2O2. Andre blegningsmidler er bl.a. ozon, O3, og enzymer. Papirmasse, der ikke er bleget med chlorgas, anvendes til fremstilling af ECF papir (Elementary Chlorine Free). Papirmasse, som er bleget helt uden brug af chlorforbindelser, anvendes til TCF papir (Total Chlorine Free).

Den mest udbredte mekaniske papirmasse er TMP eller Thermo Mechanical Pulp. TMP bleges typisk med natriumhydrosulfit, Na2S2O4, eller hydrogenperoxid.

Ved afsværtning af returpapirmasse fjernes trykfarven fra papirfibrene. Papirfibrene opslemmes i vand. Der tilsættes tensider, som mindsker overfladespændingen. Derpå blæses der små luftbobler ind i blandingen. Luftboblerne sætter sig på trykfarvepartiklerne, som stiger til overfladen, hvor de skummes af som slam.

Ved fremstilling af selve papiret blandes papirmasserne i det rigtige forhold. Der tilsættes filler, lim, farvestoffer og additiver i nødvendigt omfang. Papiret kan påføres stivelseslim på overfladen. Papiret kan glittes, og til slut kan det bestryges (coates).

Til bekæmpelse af slimdannende organismer i cirkulationssystemer i papirmasse- og papirfabrikker anvendes biocider.

Som filler anvendes typisk kaolin, bentonit, talkum, kridt eller titandioxid.

Metalliseret papir og indfarvet papir kan give problemer ved genanvendelse af tryksagen.

Der er miljømæssige fordele ved at anvende genbrugspapir. Ved produktion af Svanemærket papir er der taget miljøhensyn.

Trykfarver:

De råmaterialer, der indgår i offset trykfarver, er følgende:

Farvestof:

Pigmenter; organiske eller uorganiske

Bindemiddel:

– Olier: Tørrende eller ikke tørrende

– Harpikser:

Hårde eller flydende (alkyder)

Opløsningsmiddel: Ikke flygtige, fx mineralolie eller vegetabilsk olie

Additiver: Konsistensregulatorer, voks, sikkativer (tørre- midler)

Pigmenter opdeles i uorganiske eller organiske pigmenter. De er farvede, hvide eller sorte materialer, som er praktisk taget uopløselige i det medium, som de er blandet op i. Det er pigmenterne, der giver trykfarverne deres kulør. Pigmenterne er ligeledes bestemmende for, om trykfarverne bliver transparente eller dækkende. Det er også pigmenterne, der i stor udstrækning afgør trykfarvernes ægtheder, dvs. trykkets evne til at modstå forskellige påvirkninger, fx lys. Pigmenterne kan indeholde tungmetaller. Som hovedregel kan man dog vælge pigmenter, der ikke indeholder tungmetaller.

Bindemidlets funktion er at binde pigmentkornene fast til det materiale, der trykkes på.

Harpiks er den vigtigste bestanddel af bindemidlet. Endvidere anvendes i større og større udstrækning også ikke-tørrende henholdsvis semi-tørrende vegetabilske olier, som fx tallolie, rapsolie eller sojaolie. Herved undgås de mineralolier, som ellers normalt indgår i offset trykfarver. De vegetabilske olier er fornyelige ressourcer.

Opløsningsmidlerne i offset trykfarver er normalt ikke flygtige mineralolier, modsat de flygtige organiske opløsningsmidler der eksempelvis anvendes i dybtryk-, serigrafi- og flexografifarver.

Additiver er hjælpestoffer, der sørger for, at trykfarverne hurtigere eller langsommere tørrer, sørger for at farven ikke tværes ud efter tryk, hindrer at farverne sprækker efter tryk mv.

Metallic og fluorescerende farver kan give problemer ved genanvendelse af tryksagen.

Lime og lakker

Arkoffset tryksager kan lakeres in-line, dvs. på trykkemaskinen. Hertil bruges som regel vandbaserede lakker.

Til færdiggørelse af tryksagen kan anvendes lime og lakker. Tryksagen limes ofte med lim på vandbase. Afhængig af anvendelsen af tryksagen vil der ofte blive foretaget en lakering eller kachering (laminering) af omslaget. Læs mere om limbinding, kachering og laminering

Det er i dag muligt ved færdiggørelsen at foretage lakering med UV-lakker, lakker baseret på vegetabilske olier og lakker indeholdende organiske opløsningsmidler. De mest anvendte opløsningsmidler til lakering af tryksagsomslag er:

• Ethylacetat
• Methylethylketon
• Isopropylacetat

Limning, lakering og laminering kan give problemer ved genanvendelse af tryksagen.

Miljømærker

I forbindelse med al tryk-produktion stilles der miljø-krav til materialer og maskiner.

Der er udarbejdet Svanemærkekriterier for både papir og tryksager (Nordisk Miljømerking. 1996a og Nordisk Miljømerking. 1996b). Kriteriedokumentet for papir indeholder krav til alt papir til skrive-, trykke- og kopieringsformål. Kravene vedrører produktionen af papiret; dog er der ikke noget krav til energiforbruget eller til indholdet af returfibre. Kriteriedokumentet for tryksager indeholder krav til tryksager produceret ved hjælp af offset (papir i ark og ruller), heatset og dybtryk. Kravene vedrører papir, pre-press, trykkemetode og færdiggørelse; heller ikke her er der krav til energiforbruget.