Hvad er Litografi?

Litografi er den mest kendte form for plantryk eller fladtryk, der er en fremgangmåde af nyere dato end højtryk og dybtryk. Det billede, der skal trykkes, står hverken forhøjet ved at omgivelserne er skåret væk, eller fordybet gennem indridsning eller ætsning. Som navnet antyder, ligger farven i denne type grafik på en plan flade.

Billedet er en del af trykpladens overflade, der er behandlet med kemiske midler, således at billedet modtager trykfarven, mens resten af fladen skyr den.

Litografi er den klassiske form for plantryk. Lithos betyder sten og litografi at skrive eller at tegne på sten. Det blev opfundet i 1798 i München af Alois Senefelder. Han fandt frem til litografiet under eksperimenter med at opfinde en billig bogtrykmetode, som kunne anvendes til udgivelse af egne ting.

Det fundamentalt nye ved litografiet var ikke anvendelsen af sten, der tidligere havde været anvendt til såvel højtryk som dybtryk. Senefelder tog da også sit udgangspunkt i forskellige forsøg med at ætse i sten med den slags tryk for øje. Det principielt nye i hans opdagelse bestod i det kemiske fladtryk, hvis grundlag er det kemiske fænomen, at fedt skyr vand.

Detaljerne i den litografiske proces kan variere en hel del. Stenen kan f. eks. erstattes af en præpareret metalplade af zink eller aluminium eller af særligt litografisk papir, men grundelementerne er de samme: Trykpladen skal kunne absorbere såvel vand som fedt. Tegningen udføres med et fedtholdigt farvestof, mens pladen i øvrigt vædes med en svamp. Når man indvalser pladen med fed tryksværte, vil den kun lægge sig på det tegnede, mens den fugtige del af pladen vil sky sværten.

Der er endnu i dag kunstnere, der arbejder efter Senefelders klassiske metode med anvendelse af den finkornede, porøse kalkskifer fra Solnhofen i Nordbayern. Det er ikke siden Senefelder lykkedes at finde andre stenarter, som er lige så gode, mens brugen af en præpareret metalplade i stedet for stenen blev introduceret allerede af Senefelder selv.

Stenen har en særlig kornet struktur, som af kunstneren kan poleres mere eller mindre fint op, og som nogle kunstnere lægger en sådan vægt på, at de holder fast ved stenen på trods af visse ulemper: Stenen er tung og uhåndterlig, og anvendelsen af den sætter visse grænser for trykkets format.

Også den mulighed at overføre en tegning fra et stykke papir til den litografiske plade blev introduceret allerede af Senefelder. Denne mulighed rummer den fordel, at kunstnerens tegning bliver vendt to gange under processen – først under overføringen til den litografiske plade, dernæst under trykningen. Således kommer det trykte billede til at stå retvendt i stedet for som normalt spejlvendt i forhold til det, kunstneren har tegnet, ridset eller skåret.

Hovedpersonen i litografiets første storhedstid, der falder i første halvdel af den 19. århundrede, er den franske kunstner Honoré Daumier. Han har lavet over 5000 litografiske blade, hvoraf en stor del er karikaturer og satiriske blade. Litografiet udvikles i en periode, der er præget af kampen for de borgerlige rettigheder, heriblandt presse- og ytringsfriheden. I denne proces har litografiet spillet en rolle i kraft af sin smidighed, sin hurtighed og sin egnethed til store oplag. Ligeledes var litografiets forholdsvis spontane form velegnet til billedreportage og nyhedsformidling.

Litografiet havde sin anden storhedstid på begge sider af århundredskiftet med kunstnere som Edvard Munch, Toulouse-Lautrec og Käthe Kollwitz. Litografiet har efterhånden overtaget en lang række af de andre grafiske teknikkers domæne og anvendes i dag til alt muligt andet en kunst, især i den industrielle form off-set litografiet, der imidlertid også i de senest årtier er taget i anvendelse af kunstnerne.

Hvilke muligheder har du med litografi?

Kunstnerisk betød litografiet den store fordel, at det for første gang blev muligt at mangfoldiggøre noget lige så umiddelbart, som det var tegnet eller malet. Man kan anvende kridt, pen, pensel og meget andet på trykpladen, blot skal farvestoffet være fedtholdigt. Og kunstneren kan arbejde langt mere spontant end ved de tidligere kendte teknikker. Hvis kunstneren ønsker at arbejde med flere farver, er det dog stadig nødvendigt at lave en plade for hver farve. Litografi giver således mulighed for at udtrykke sig i komplicerede farvesammenhænge, som var det et maleri.