Hvad er Laminering?

25. august 2021 Slået fra Af Mikkel

Laminering er at varme to stykker plastfolie om et ark papir.

Laminering beskytter mod vand og fugt og kan rengøres.

Laminering er en endegyldig proces. Det er ikke muligt at få arket ud af lamineringen igen.

Laminering er ofte det første indtryk, kunden får af virksomheden. Ligesom når vi møder nogen for første gang, er det første indtryk vigtigt – også i forbindelse med dokumenter, visitkort, tryksager og grafiske produkter. Vi danner os hurtigt et billede af personen, som det drejer sig om. Det samme gælder for de dokumenter, vi sender hver dag. De giver modtageren et billede af din virksomhed – de kan afspejle omhyggelighed og kvalitet – eller det stik modsatte. Et flot lamineret dokument giver et professionelt billede af virksomheden. Det skiller virksomheden ud fra mængden, hvilket kan være af afgørende betydning ved valg af leverandør.

Ved laminering forstås egentlig blot at lægge ting i lag, og det fremkomne produkt kaldes laminat. Inden for den grafiske industri kendes denne betegnelse fra emballageindustrien, hvor det specielt drejer sig om materialer, der består af flere lag forskellig plast, eller af papir og plast eller metalfolie. Årsagen til, at man her kombinerer flere forskellige materialer er, at man derved får et produkt, der forener materialernes forskellige egenskaber i form af styrke m.m.

Laminering af tryksager

Laminering af tryksager er en proces, hvor et tryk på papir eller karton svejses inde mellem to lag plastfolie. Herved fremkommer et ret stift skilt eller kort, hvor trykket er beskyttet mod selv meget kraftige mekaniske påvirkninger. Metoden anvendes f.eks. til medlemskort, lommekalendere, skilte og forskellige former for “point of sales” materialer.

Der skelnes mellem kold og varm laminering. Ved kold laminering benyttes en selvklæbende folie. Ved varm laminering benyttes et laminat der ved opvarmning og valsepres smeltes fast til trykarket

Fordele ved laminering

Laminering er en god måde at beskytte vigtige papirer på. Dermed sikrer du dine tryksager en længere levetid, og dermed en større chance for at blive set igen og igen.

Lav selv laminering

Med det tilbehør til laminering som kan købes overalt, kan du selv beskytte og bevare alle de papirer du vil. Med Gør-det-selv laminering er det både nemt og billigt at få lamineret de vigtige papirer, men som i alle andre håndværk, er det kun de professionelle, der kan levere en virkelig professionel laminering, også i store oplag.

Hvem har behov for laminering?

Mange har behov for at laminere. Det kan være restauranten eller caféen nede på hjørnet, der har behov for at kunne producere rene og indbydende menukort til gæsterne. Specielt, hvis man ofte skifter menu! Men også til kunder med mere krævende behov, hvor laminaten svinger i både størrelse, tykkelse og navnlig mængde.

Laminerede overflader kan tørres af, og med f eks laminerede visitkort eller menukort undgår du, at din budskab bliver forstyrret af snav og fedtede fingre.