Hvad er Kreativitet?

Kreativitet og kreativ kommer af latin creare, der betyder at skabe. Kreativitet betyder altså evnen til at skabe, onde tunger vil måske tilføje et: ”sig”.

Kreativitet er fundamentet for al reklame og al kommunikation.

Kreativitet kan ikke gøres op i kroner og øre, men kan skabe bunker af dem.

Kreativitet er en kernekompetence i videnssamfundet. Vi skal være kreative for at kunne udvikle ny viden, nye produkter, bedre arbejdsgange og anderledes koncepter. Desuden er det kreative arbejde sjovere, og glade medarbejdere skaber som bekendt mere værdi for virksomheden.

Kreativitet er evnen til nyskabelse, idérigdom.

Kreativitet er evnen til at gøre ideer til virkelighed til at kombinere eksisterende viden på en ny måde. Det er igennem den kreative proces, mennesket skaber fremskridt – herunder selvfølgelig også det tekniske fremskridt.

Alle opgaver indeholder et element af kreativitet, ligesom alle mennesker indeholder evnen til at være kreativ – selvom de måske ikke udtrykker den så tydeligt. Det er en udbredt misforståelse at nogle mennesker ikke er kreative! Hvem har f.eks. ikke læst eller hørt udtalelser som: ‘Jeg er ikke kreativ’ eller ‘jeg får aldrig nogen ideer’. Der er intet i verden, der er mere forkert!

Vi får alle ideer til et eller andet. Det er derimod muligt at tale om hvor stor en kreativ sans eller evne, man besidder. Den kreative sans er ikke lige veludviklet hos alle. Men den er der.

Det er ligeledes en udbredt misforståelse at kreativitet kræver (stor) indsigt, viden eller erfaring. Kreativitet opstår igennem nysgerrighed eller forundring over en tilstand, problem, opgave eller lignende. Faktisk kan man sige at sand kreativitet opstår kun hvis man dyrker evnen til at forholde sig åben og nysgerrig til omgivelserne. Dvs. at man både skal have viljen og kunne acceptere dristighed og til tider uforsigtighed. Det er alt sammen egenskaber, vi alle har. Og særligt i reklamebranchen ser amn store mængder af kreativitet sat fri for fuld udblæsning – læs mere om de kreative her (link til: ADer, tekstforfatter, journalist osv)

Kreativitet hænger uløseligt sammen med ideer og ide-generering. Ideer kan opstå igennem en (styret) kreativ proces eller nærmest komme ud af den blå himmel.

Kreativitet kan befordres ved anvendelse af metoder og teknikker. Metoderne deles overordnet op i to typer: De kreative og de systematiske metoder. Brainstorming er et eksempel på en kreativ metode. Morfologisk metode er et eksempel på en systematisk metode, hvor man via kombinatorik kan danne sig en række ideer.

I begyndelsen var…

Et aspekt af kreativitet findes i forhold til dets tilknytning til ordet “skabelse”, idet dette udtryk henviser til den religiøse sammenhæng med kreativitet. I Bibelen står f. eks. at i “begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden”, hvilket fra et teologisk synspunkt indbefatter at skabe “ex nihilo”, eller “ud af intet”. For troende mennesker betyder dette ydermere at det kreative er gudgivent, og altså et menneskeligt grundvilkår.

Et yderligere aspekt af begrebet findes i Arthur Koestlers forfatterskab, idet han påpeger at kreativitet kan “opløses” i de to begreber “progression” og “regression”, hver i sær er hinandens forudsætning, på samme måde som “tro og tvivl” eller “lys og mørke”. Progression er den udøvende fase af den kreative proces, mens regression er den ide-genererende fase, som ikke nødvendigvis medfører handling.

I en erhvervssammenhæng skal kreativiteten i sidste ende resultere i en positiv virksomhedsudvikling og gode bundlinjer, økonomiske som vidensmæssige. Derfor forstår vi kreativitet som evnen til at få nye ideer der er brugbare i forhold til virksomhedens og medarbejdernes mål og interesser.

Kreativitet er ikke bare et spørgsmål om talent. Kreativiteten kan udvikles i alle virksomheder, teams og hos den enkelte. I Opfindelser & Kreativitet har vi i mere end 25 år arbejdet med at omsætte gode ideer til forretning. Med denne viden om den innovative proces ved vi også, hvad der skal til for at udvikle den gode idé eller kreativiteten hos jer.

Kreativitet er forløsning!

Når man efter mange timer, mange kopper kaffe, megen diskussion, frustration, latter, ligegyldigheder og banaliteter, kommer frem til de få ord og siger: Hvorfor har ingen tænkt på det noget før?

Kreativitet er en naturlig ressource, som vi alle er begavet med fra fødslen. Når vi bruger og stimulerer kreativiteten, vil den vokse og udfolde sig gennem hele livet. Kreativitet er som en muskel – desto mere den bliver brugt, desto mere udvikler den sig.

Den kreative proces – ideerne og produkterne tager udgangspunkt i et behov – udvikler sig til noget konkret og håndgribeligt, når vi anvender vores kreativitet, og når vi anvender kreativitet til at udvikle fyldestgørende løsninger.

Kreativitet er differentiering

Virkelig nye ting opfindes meget sjældent. Men i den kreative proces søges efter ikke tidligere sete metaforer og associationer, så budskabet kan skille sig ud fra de konkurrerende budskaber, altså fra konkurrenternes kommunikationsmæssige bombardement.

Den værste hindring for kreativitet er ensartethed, det forventede og banale. Kunsten er at finde et nyt koncept, som samtidig er relevant, dvs. videre-giver det budskab, der forøger attraktiviteten og efterspørgslen.

Paradokset – skal annoncen ses, eller skal alle budskaber med!

Skal der medtages et eller flere budskaber i annoncen. En valgsituation vi ikke kommer uden om og som er et af de hyppigste dilemmaer ved udarbejdelse af reklamer.

Selvfølgelig kan man mange gange medtage mere end et budskab/produkt i en annonce. Men det gode spørgsmål er hvor grænsen går. Og mange, rigtig mange, annoncer er druknet i ligegyldighed fordi de blev plastret til med så mange tilbud at det hele blev uinteressant, totalt blottet for gennemtrængningskraft og opmærksomhedsværdi og dermed druknede i mængden af alle andre, hyppigt også sammenbrokkede annoncer. Og det kan være svært i den daglige kamp for øget omsætning at forstå og acceptere at man faktisk kan sælge mere af en vare ved slet ikke at nævne den i annoncen!

Opmærksomhedsværdi og relevans

Kreativitet har – i markedskommunikation og reklame – noget at gøre med evnen til at trænge igennem kommunikationsstøjen. Om at være anderledes. Om at udskille sig fra mængden.

Men høj opmærksom-hedsværdi er ikke nok. Budskabet skal være relevant for dem, man henvender sig til. Desværre er der mange eksempler på at fx et tv-spot eller en annonce har stor opmærksomhedsværdi, men uden at nogle bagefter kan huske, for hvem og hvorfor reklamen blev bragt. I nogle undersøgelser af reklamens effekt kaldes det lav “branding”, hvor betegnelsen branding alene forstås som andelen af de interviewede, der kan huske mærke og/eller virksomheden.

Kreativitet for kreativitetens skyld

Der har været diskussion – og den blusser af og til stadig op – om “kreativitet for kreativitetens skyld”. Når vi ser en reklame, der ikke forstås af nogen, men er enooorm kreativ, ja så er det kreativitet for kreativitetens skyld. Forudsat man definerer kreativitet som noget der udelukkende skaber opmærksomhed, men som ikke får det ønskede budskab igennem eller skaber den ønskede branding. Undertiden skyldes det, at der hverken er et budskab eller en klart formuleret branding.

Men kreativitet er nødvendig

Når det er sagt må det tilføjes at reklame, der virkelig bryder med det kendte, i starten kan virke mærkelig og vanskelig at acceptere. Men hvor resultatet senere viser sig at være en stærk branding. Så kunsten er at være visionær og se stjerneskuddet, når det er der.

Pretests af reklamer vil desværre ofte være uegnede til at teste den form for banebrydende reklame, ikke mindst fordi respondenterne vil reagere som dommere og forkaste den slags “pjat”. I det hele taget er effekten af reklamen vanskelig at analysere tilfredsstillende.

Skal fænge her og nu

Men normalt er der god grund til at forkaste reklame med budskaber, som ikke forstås umiddelbart og hurtigt. Kunden stopper ikke op ved en annonce og prøver at vride sin hjerne for at forstå budskabet. Man blader videre. Flere har regnet på hvor lang tid der er fx i et dagblad i gennemsnit til at lade sig fange af budskabet. Det er rigtig kort tid. Klart under det ene sekund. Hvis budskabet ikke fanger her og nu er muligheden tabt.

Kreativitet i fremtiden

En stigende del af arbejdsstyrken kommer til at arbejde med kreativitet og innovation i en eller anden form – både fordi det er nødvendigt og fordi et stigende antal mennesker vil foretrække det.

Det har Institut for Fremtidsforskning udgivet en bog om, ”Creative man” hedder den.

Creative Man handler om disse fremtidens skabende mennesker og fremtidens skabende samfund. Bogen gennemgår logikken og drivkræfterne bag Creative Man og ser på konsekvenserne af den nye samfundslogik for en lang række områder i samfundet, såsom fremtidens uddannelse, fremtidens arbejde og fremtidens medier.

Bogen kan være et redskab til forståelse af egen og andres muligheder indenfor alle erhverv, der lever af at være kreative. Med andre ord: læs den, hvis du vil være på forkant.

Sådan udvikler du din kreativitet med hjælp fra Walt Disney

Vi får masser af ideer hver dag. De fleste af dem bliver aldrig ført ud i livet. Enten fordi den indre kritiker eller omgivelserne afbryder med en negativ kommentar, eller fordi den indre realist fortæller, at det er umuligt.

Walt Disney var god til at drømme og til at udvikle ideer. Han var bevidst om at “klæde sin organisation på” med de relevante ressourcer, og han vidste også, at det er vigtigt ikke at blande tingene sammen.

‘If you can dream it – you can do it’, som han udtrykte det.

Rober Dilts, en amerikansk NLP-træner, har studeret nogle af Walt Disneys metoder og udviklet en kreativitetsstrategi, som han har kaldt ‘Disney-strategien’.

Strategien er opdelt i tre faser med 3 forskellige synsvinkler

1. Drømmeren
   I denne fase udvikles og udvælges ideerne. Det er en drømme- og brainstorming fase, hvor alle muligheder vendes.
2. Realisten
   I denne fase organiseres ideerne og det besluttes, hvordan de skal udføres. Der bliver taget stilling til, hvad der skal realiseres, hvordan, i hvilket omfang, hvornår, og af hvem.
3. Kritikeren
   I denne fase vurderes alle de fremkomne forslag og ideer med kritiske øjne.

Strategien kan udføres alene eller i grupper, hvor alle arbejder med alle tre dele. Det vigtige er at være bevidst om den rolle, man har i den enkelte fase. Og så sætter kun fantasien grænser.