Hvad er Journalister?

Journalister er ansat på redaktionen ved et massemedie eller arbejder på egen hånd som freelancer.

Journalistens opgave er at indsamle, prioritere og formidle information. Journalistens arbejdsområde kaldes under et journalistik, læs mere om journalistik her…

Journalisten arbejder op mod deadline. Kernen i journalistisk arbejde er indsamling af oplysninger og formidling af nyheder, aktuelle emner og begivenheder. Det kan være i en avis eller i et blad, på tv eller internet, eller som kommunikationsmedarbejder, pr-medarbejder eller tekstforfatter.

Journalist er ikke en beskyttet titel, og journalist er man i princippet, når man arbejder med journalistiske opgaver uanset baggrund. Men der er stor forskel på kvaliteten af journalister, alt efter om de har en uddannelse som journalist eller ej. For dig, der skal bruge en journalsit til at løse en opgave, kan det godt betale sig at se efter, om journalisten er medlem af Journalistforbundet, forkortet DJ.

Uddannelser til journalist

Der findes i Danmark tre muligheder for at studere journalistik. Den ældste er Danmarks Journalisthøjskole i det nordlige Århus, som blev oprettet i 1946. Siden 1962 har den eksisteret som institution under det navn, den har i dag. I 1990’erne blev det også muligt at studere journalistik ved Syddansk Universitet og Roskilde Universitetscenter.

Journalistens arbejdsværktøjer

Journalistens opgave er at indsamle oplysninger og formidle dem til offentligheden. I dagens mediebillede er en journalist ikke længere kun ansat ved aviser, men også ved radio, tv, internetmedier og i kommunikationsstillinger internt i virksomheder, institutioner eller foreninger. De formidlingsmæssige redskaber afhænger af den pågældende arbejdsplads. Indsamling af oplysninger sker dog i alle tilfælde med de journalistiske grunddiscipliner research og interview.

Journalistik og presseetik

Journalister har ideelt set en pligt til at nøjes med at referere loyalt og korrekt, når de formidler deres stof. Blandt andet derfor er de danske medier underlagt Medieansvarsloven, Pressenævnet og de dertil hørende vejledende regler om god presseskik.

Inden for det journalistiske felt findes der dog en række områder, hvor de etiske grænser ikke kan defineres skarpt. Det gælder for eksempel brug af undercover-metoder som skjult kamera eller falsk identitet. Det gælder også situationer, hvor journalister selv er med til at konstruere de situationer, der beskrives.

Journalister, der er fastansat på en redaktion, har ofte har et fast stofområde, fx politi og retsvæsen, indenrigspolitik, udenrigspolitik og sport. De fleste journalister arbejder fortsat i dagspressen og hos fag- og ugebladene, men flere og flere virksomheder i det private erhvervsliv er ved at få øjnene op for, hvad journalister kan gøre for dem i form af informationsmedarbejder, pressestrategi, spin og kommunikation i det hele taget.

Journalistiske genrer

De forskellige journalistiske genrer er reportager, interview og referater af fx udtalelser, foredrag og diskussioner. Det kan også være anmeldelser af film, teater og kunstudstillinger eller kommentarer til den aktuelle debat. Og så kan det være pressemeddelelser, medarbejdermanualer, kommunikationsstrategier og rapporter.

Det tager som regel længere tid at lave research til artiklen end at skrive den. Journalisten skal skaffe oplysninger ved at tale med folk, gennem iagttagelser og fra skriftligt materialer som rapporter, love osv. Der går en del tid med at kontrollere, om oplysningerne er korrekte.

På radiostationer arbejder journalister som reportere og programmedarbejdere. Reporterne producerer indslag til nyheds- og aktualitetsprogrammer og laver selv det tekniske arbejde. De redigerer og bearbejder indslagene og kommenterer dem ofte i udsendelsen.

Programmedarbejderne tilrettelægger aktualitets- og magasinprogrammer. Nogle er fastansatte, andre er freelancere.

Studieværterne på mange programmer er også journalister. De arbejder med en blanding af journalistiske indslag og indslag af mere underholdende karakter. De sammensætter musikken, der er med i programmet. De laver også en del af det tekniske arbejde via en computer, der styrer og sammensætter musiknumre, jingler, optagne interviews, gæster i studiet osv.

På tv-stationer arbejder journalister som programmedarbejdere eller tv-producere. De tilrettelægger og producerer udsendelser inden for alle mulige områder. Genrerne kan fx være dokumentar, debat og talkshow. De fleste journalister laver research til udsendelserne.

Inden for nyheds- og aktualitetsstoffet arbejder journalisterne som reportere og som kommentatorer på de enkelte indslag. Journalister betjener ofte selv optageudstyret (båndoptagere og kameraer) og redigeringsudstyret.

Andre journalister fungerer som studieværter og som nyhedsoplæsere, eller de er udstationeret i udlandet som udlandskorrespondenter.

Nogle journalister arbejder som web-journalister eller som web-redaktører, læs mere om web-redaktører her…. Den tekniske udvikling af internettet betyder, at de traditionelle medier smelter sammen. Radio- og tv-programmer bliver sendt over internettet, og dagblade, tidsskrifter og andre trykte nyhedsmedier har også elektroniske udgaver på internettet.

De fleste arbejdspladser, mange hjem og næste alle skoler har internet, og det har betydet, at bladhuse, radio- eller tv-stationer er blevet informationsvirksomheder, der udgiver nyheder og andre journalistiske produkter i to, tre eller fire medier døgnet rundt.

På internettet laver journalisten ikke længere et færdigt produkt, fx en avis, et magasin eller et tv-program. Journalisterne lægger artiklerne ud på internettet ved siden af andre oplysninger om samme begivenhed. Brugerne samler viden fra flere steder og danner deres egen oplevelse af begivenheden. Journalisten fortæller ikke kun en historie, men guider brugeren videre til steder, hvor der er flere informationer.

Stadig flere offentlige institutioner, private virksomheder, organisationer og politiske partier har egne kommunikations- og informationsafdelinger, hvor journalisten arbejder som Informationsmedarbejder. Det har stor betydning for de oplysninger, der kommer ud til pressen og dermed for den information, vi alle sammen som almindelige borgere modtager.

Filmen – og bogen – Kongekabale af Niels Krause Kjær er et både realistisk og skræmmende billede af, hvordan journalister indgår i nyhedsfødekæden, hvor det handler om at spise andre før man selv bliver spist.

Freelance journalister

Et stigende antal journalister arbejder freelance, dvs. uden fast ansættelse, men som regel med faste aftaler med uge- og fagblade, radio og tv osv. En del af dem har slået sig sammen i freelancebureauer.

Nogle få journalister har etableret selvstændig virksomhed som fx kommunikationsrådgivere. Andre er blevet forfattere.

Hvornår skal du bruge en journalist?

Journalister kan gøre en forskel for dig og din virksomhed, når det drejer sig om synlighed i medierne. Alle ved, at reklamer virker, og den bedste reklame er en journalistiks bearbejdet artikel i et relevant medie, der fortæller om dig, dit produkt eller din virksomhed på en gennemresearchet og vinklet måde, så læserne for øjnene op for dine kvaliteter.

Du skal bruge en journalist til:

• Intern og ekstern kommunikation
• Pressemeddelelser
• Pressestrategi og pressehåndtering
• Spin
• Web-redaktør af din hjemmeside, så den altid er opdateret og spændende
• Medarbejdermanualer
• Krisehåndtering – får det pæne billede i avisen!
• Sparring og coaching af ideer, strategier og medarbejdere