Hvad er Internet?
Internettet er et globalt netværk, der forbinder tusindvis af datanet og lokalnet og flere millioner computere, dataservere og pc’er i en verdensomspændende infrastruktur. Kommunikationen sker via teleforbindelser og computere, som udgør henholdsvis forbindelses-linjer og knudepunkter på internet. Knudepunkterne er henholdsvis routere og servere. En router er en computer, der blot modtager og afsender pakker af data mellem forskellige transmissionsmedier uden at gøre noget ved indholdet af pakkerne. En server er en computer, der lagrer programmer og data, og hvori data skabes, bearbejdes, ændres eller forædles på anden vis.
Internettet ejes ikke af en bestemt organisation eller virksomhed, men er så at sige en fælles infrastruktur bestående af datanet og IT-ressourcer. Den samlende kraft er TCP/IP protokollerne, som er blevet til igennem internettets cirka 30 årige udviklingshistorie. Disse protokoller (og det første net der baseredes på dem), blev skabt i 1969 som et forsknings-projekt under det amerikanske forsvarsministerium (Department of Defence, DoD). DoD trak sig i 1983 helt ud af internet-samarbejdet for i stedet at opbygge det lukkede MilNet. Internettet blev herefter videreført af uddannelsesinstitutionerne under en stigende kommerciel deltagelse. Selvom disse beslutninger umiddelbart kun berørte den amerikanske del af internet, har de haft betydning for resten af verden, eftersom det var her internettets grundlæggende arkitektur blev skabt.
I 1991 besluttede The National Science Foundation, der står bag de amerikanske forskningsbevillinger til internet, at fjerne tidligere restriktioner om brug af nettet til kommercielle formål.
Samtidig hermed etableredes foreningen Commercial Internet eXchange association (CIX) under deltagelse af virksomhederne General Atomics (CERFnet), Performance Systems International, Inc. (PSInet) og UUnet technologies, Inc. (AlterNet).
Disse virksomheder, der senere er suppleret med flere andre, indgik efterfølgende i et samarbejde, der havde til formål at sikre den fornødne kapacitet ved internet.
De mest benyttede internet-tjenester i dag er
- World Wide Web.
- Elektronisk post (e-post).
- Chat og nyhedsgrupper
- Sociale medier
Ud over disse er der en lang række andre tjenester, som benyttes i større eller mindre grad, blandt andet filtransport (FTP) til hentning af filer fra (ofte frit tilgængelige) arkiver. De nævnte tjenester er imidlertid mest relevante for problemstillingen om privatlivsbeskyttelse på internet.
At internet-kommunikation adskiller sig fra så megen anden kommunikation i det moderne samfund skyldes som nævnt anvendelsen af de såkaldte TCP/IP kommunikationsprotokoller, som anvendes af de ressourcer og personer, som bruges og kan nås via nettet. Protokollerne fungerer så-ledes, at meddelelser, der overføres via nettet, vil blive splittet op i mindre “informations-bidder” – såkaldte pakker – der i princippet sendes af sted hver for sig. Teknikken kan sammenlignes med, at et brev forvandles til bunker af postkort, der ikke nødvendigvis følger samme vej fra afsender til modtager. Pakkerne er nummererede, og skulle en eller flere af pakkerne gå tabt undervejs, beder den modtagende computer afsender-computeren om at sende de manglende pakker igen. Når samtlige pakker er nået frem til deres bestemmelsessted, stykkes de sammen til det oprindelige brev.
Brugernes anvendelse af internet
Hovedparten af den information, der overføres via internet, sker fra og til brugere, der betjener sig af udstyr, de selv kobler til nettet. Brugeren er ofte selv den mest kritiske person, når det gælder internet-sikkerhed. En kæde er ikke stærkere end dens svageste led, og for en stor del af de sikkerhedsproblemer, der har betydning i det praktiske liv, er brugeren selv det svageste led.
Et væsentligt sikkerhedsproblem i den forbindelse er brugerens omgang med sit password, altså den kode, der i de fleste e-postsystemer skal af-gives for at få adgang til brugerens postadresse, og som dermed giver mulighed for at sende og modtage post, læse lagret post og så videre. Vælger brugeren et password, der er let at gætte (for eksempel sit eget eller et familiemedlems navn, fødselsdag eller lignende) stiller brugeren dermed ikke blot sin e-post-“identitet” til rådighed for hackere eller andre, der måtte forsøge at skaffe sig rådighed over brugerens system; lagret e-postkorrespondance bliver tilmed tilgængeligt for sådanne hackere. IT-Sikkerhedsrådet har givet nærmere vejledning om valg og omgang med password i sin vejledning fra 2000: “Adgangskontrol til en hjemmeside”.
Behovet for at anvende sikre passwords vil altid bero på risikoen for at lide retstab med videre i forbindelse med en sådan uautoriseret overtagelse af brugerens system. Når sikkerhedsniveauet vælges, må det imidlertid tages i betragtning, at der er gode muligheder for at “gætte” passwords ved hjælp af dertil indrettede programværktøjer. Jo længere ens password er, og jo mere det adskiller sig fra ord og navne, der forekommer i leksika og ordbøger, desto bedre er man sikret mod sådanne angreb. Styrken af password kan for eksempel øges ved at anvende specialtegn, som kolon, komma og parenteser.
