Hvad er Idéudviklingsteknikker?
De fleste har kreative evner. Også en del af dem, der ikke selv tror det. Og forskellige teknikker kan hjælpe den kreative proces i gang.
Kritik bandlyst
Fælles for alle metoderne er at den kritiske vurdering og bedømmelse ikke finder sted under det vigtige idéskabende stadium, samt at man i denne fase forsøger at generere så mange ideer som muligt.
Både mængden og den manglende frasortering kan virke tåbeligt når man deltager første gang i en sådan proces, og det kræver disciplin og åbenhed ikke med det samme at kassere eller på den ene eller anden måde give udtryk for sin misbilligelse af ideer som virker helt irrelevante.
Men det er en del af grundlaget for teknikkernes anvendelse, fordi processen fjerner hæmningerne som meget ofte er årsagen til at man ikke kan sprænge rammerne for vanetænkning og konformisme. Nedenfor er blot nævnt nogle enkelte metoder.
Brainstorming
Den mest kendte og formentlig også mest brugte gruppeteknik er brainstorming. Rigtigt gennemført udnytter metoden gruppedynamikken til at løsne op for hæmningerne og sætte en tankeproces i gang som ellers ikke kan komme i gang.
En idé som i sig selv er dårlig, kan gennem associationer og livlig tankeproces – og total manglende kritik – føre frem til nye kombinationer og knopskydninger. Mange tankeretninger kan følges op, men det er vigtigt at alle i gruppen har den positive indstilling til at lade sig inspirere af, hvad en enkelt siger så alle forsøger at føre en kædereaktion frem til det punkt, hvor inspirationen er udtømt.
Den ideelle gruppestørrelse er nok mellem 5-6 og 12-13.
Bedste resultat opnås ved forberedelse, således at alle gruppedeltagerne har fået præsenteret problem-stillingen og på forhånd forbereder nogle ideer. Disse ideer kan anvendes til at “smide ud på bordet” når gruppen er ved at gå død i en idérække og har behov for en ny idé at arbejde videre med.
Der skal være en, helst rutineret, leder af gruppen som sørger for at få kædeprocessen til at forløbe uhæmmet, får alle med i fælles spontanitet, og bryder ind hvis nogen i gruppen forsynder sig mod grund-reglerne: kritik er bandlyst, så mange ideer som muligt, opfølgning – kædereaktion – på de startede ideer.
Man skal næppe forvente at gruppens entusiasme kan holde længere end en times tid.
Omvendt brainstorming betyder at gruppen efterfølgende finder så mange fejl og svagheder ved de fremsatte ideer som muligt.
Gordon
Der findes en del andre metoder. En meget speciel teknik er Gordon-metoden som i modsætning til brainstormingen er baseret på at gruppedeltagerne ikke ved hvad det egentlige emne er! Grundtanken er at man helt fjerner rammerne og vanetænkning for emnet ved netop ikke at sige, hvad det drejer sig om.
Gruppelederen stiller spørgsmål som på forskellig måde drejer sig om emnet og efterhånden nærmer sig dette. Teknikken stiller store krav til gruppeleder, men også til gruppedeltagerne vilje og evne til at drøfte på et abstrakt plan.
Delfi
Delfi-teknikken er baseret på eksperters vurderinger. Normalt præsenteres ekspertene hver for sig for emnet og anmodes om en udtalelse og bedømmelse. Processen er herefter at der forsøges opnået enighed mellem eksperterne ved at de præsenteres for de andre eksperters udtalelser og anmodes om at tage stilling hertil.
Det er en teknik som anvendes bl.a. i fremtidsforskningen.
Solo
De ovennævnte metoder er alle baseret på gruppearbejde. Men der er også idéudviklingsteknikker som kan anvendes af den enkelte. Eksempelvis skal nævnes Solo-brainstorming der er som ovennævnte, “blot” at man foretager den spontane, kritikløse idéudvikling alene. Metoden kan også anvendes som forberedelse til gruppe-brainstorming.
Morfologisk
Morfologisk analyse er en metode hvor man arbejder med kombinationer. To eller flere faktorer sættes op mod hinanden. Eksempelvis drivkraft (benzin, gas, damp, el, etc), drivmidlet (vogn, båd, slæde, etc), og mediet (bro, kanal, skinner, etc) og man finder alle kombinationsmuligheder. Herefter frasortering og vurderingsfasen.
