Hvad er Dybtryk?

Dybtryk udvikler sig ud af guldsmedenes graveringer i ædle metaller. Trykpladen, der anvendes ved dybtryk, er som regel af metal, og her er det ikke pladens overflade, der afgiver farven til papiret, men de fordybede linier og områder, der fremkommer ved gravering (indridsning) eller ætsning.

Dybtryk hedder således, fordi trykformens trykgivende partier niveaumæssigt ligger dybere end trykformens ikke-trykgivende partier. Dybtryk blev opfundet i midten af 1400-tallet (kobberstik/intaglio) og primært anvendt til illustrationer.

Metoden anvendes i dag i flere varianter:

• Kobberstik og Stålstik anvendes primært til sikkerhedstryk og kunstnerisk grafik.
• Industriel dybtryk (magasindybtryk & emballagedybtryk) anvendes til tryk af store oplag,
• Tampontryk (indirekte dybtryk) anvendes til krumme trykemner.

Til trykpladen kan anvendes mange forskellige metaller. Kobberet har givet navn til det tidligst forekommende dybtryk, kobberstikket, og kobberpladen har den fordel, at den er relativt let at bearbejde, til gengæld er den kostbar. Zink er billigere og meget anvendt.

Når man skal trykke dybtryk, indsværter man som ved højtryk hele pladen. Men da kun den farve, der fastholdes i de fordybede linier, skal overføres til papiret, må pladens overflade tørres ren for farve inden trykningen.

Papiret skal være kraftigt og fugtigt, og farven ”suges” op af ridserne i pladen under stort tryk. Et dybtryk kendes let på pladeranden. Pladen trykker sig reliefagtigt ind i papiret og efterlader en fordybning på forsiden. Ofte er det mest tydelige den ophøjede kant på papirets bagside. Dybtryk er en grafisk teknik. Ved dybtryk forstås at trykplade eller stok er bearbejdet således at tryksværten opsamles nede i materialet, mens resten bliver aftørret. Under dybtryk regner man koldnålsradering, ætsning, kobberstik m.m. mens f.eks. linoleumssnit og træsnit hører til indenfor højtryk.

Koldnålsradering er også dybtryk

Koldnålsradering er en grafisk dybtryk teknik, hvor værktøjet er en raderenål, også kaldet en koldnål. Grafikeren ridser streger ind i en metalplade (ofte kobber eller zink), som således giver grundlag for opsamling af indsmurt tryksværte. Nålen efterlader en såkaldt grat – en slags plovfure – som kan variere i grovhed og således give forskelligt udtryk i det endelige tryk. At nålen kaldes kold henviser til at der ved andre teknikker anvendes en varm nål, som f.eks. ved kobbertik ligesom at ætsning betragtes som en varm teknik.

Kobberstik er også dybtryk

Kobberstik er en grafisk dybtryk teknik. Til kobberstik anvendes værktøjet en stikkel til at gravere et motiv direkte i en kobberplade. Teknikken er mekanisk og giver et mere klart og køligt udtryk end f.eks. koldnålsradering, da det her er sædvane at evt. opståede grater poleres væk. Grater vil dog sjældnere opstå ved kobberstik da stiklen opvarmes før brug og derved glider lettere i metallet.

Mezzotinte – sortekunst

Dybtryk i farver

Hvis man ønsker at arbejde med radering i flere farver, er det som ved træsnittet almindeligt, at man laver en trykplade for hver farve. Det er en vanskelig teknik, der kræver stor nøjagtighed. I forbindelse med dybtryk fugtes papiret som nævnt inden trykningen. Herved strækker det sig for siden at skrumpe ind igen under tørringen, så ved flerfarvetryk er det absolut nødvendigt med en jævn papirfugtighed under hele processen.

En anden mulighed for at arbejde med radering med to farver består i, at man kan trykke den samme plade både som højtryk og dybtryk.

Dybtryk for dig

DU møder dybtryk i din dagligdag, når du f eks læser et ugeblad eller sætter et frimærke på et brev. Dybtryk er den dominerende trykart til fremstilling af vore dages ugeblade i meget store oplag. Dybtryk bliver en relevant produktions-metode, når oplagsgrænsen i heatset nærmer sig. Det er således et godt alternativ til heatset, når man skal producere meget store oplag. Magasin-dybtryk, dvs. trykning af magasiner, brochurer, reklameaviser, kataloger o.lign. er helt oplagt ligesom emballagedybtryk kan være relevant for dig, der skal have tryk navn og logo på plastikposer eller metalfolie, cellofan, plast osv.