Hvad er domænenavne?

Domænenavne er brugervenlige navne, som knyttes til IP-adresser i den såkaldte DNS-tjeneste (Domain Name System). For eksempel er domæne-navnet www.vtu.dk knyttet til IP-adressen 195.215.15.250, som er tildelt web-serveren for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. I praksis kan flere domænenavne dele samme IP-adresse, ligesom flere IP-adresser kan lede til samme domænenavn.

Domænenavne er navne på et netsted. Typisk angiver domænenavnet navnet på informationsbyderen (si) (andenordensdomæne), en landekode (.dk) (topdomæme) eller en kode, der angiver netstedets funktion (.gov, .edu, .com – osv.)

Hvad er DNS?

DNS (Domain Name System) er det system der oversætter et navn, som mennesker har en chance for at huske til en IP-adresse . Det kunne fx være http://www.net-faq.dk/, som af DNS oversættes til IP-adressen: [193.88.12.35]. Hvis adressen er registreret i en “reverse lookup zone” kan IP-adressen oversættes tilbage til DNS navnet, det kaldes “reverse DNS lookup” eller blot r-DNS.

DNS består af to dele, en server og en resolver. Serveren holder informationen om hvilke DNS-navne der svarer til hvilke IP-adresser . Resolveren er den software på klienten, som spørger serveren efter informationen.

Et DNS navn består af en host (www) og et domæne (net-faq.dk). Domæner er unikke og registreres i globale databaser.

DNS hierarki eksklusiv nationale domæner

På en del operativsystemer er en “resolver” indbygget og hedder nslookup. Hvis operativsystemet ikke indeholder funktionen kan man istedet benytte online tjenester eller downloade små gratis (freeware) programmer

Lidt historie om domænenavne

“The Internet Corporation for Assigned Names and Numbers” (ICANN, www.icann.org) har i dag ansvar for tildeling af domænenavne og IP-adresser på øverste niveau (for eksempel .com, .net og lande-specifikke domæner, som .dk). ICANN blev dannet i oktober 1998, og har over-taget de funktioner, der indtil da blev varetaget af IANA (Internet Assigned Numbers Authority). ICANN er i juridisk forstand en privat virksomhed, der fungerer i henhold til en aftale med det amerikanske handelsministerium (Department of Commerce).

Hvor beslutning om oprettelse af nye top-domæner ligger i ICANN, beror selve administrationen af andenordens domænerne (som for eksempel domænenavnet firma.dk) hos eksterne organisationer. I Danmark vare-tages administrationen af “.dk”-domænet således af Dansk Internet Forum (DIFO), der er en privat forening stiftet af en række leverandør- og bruger-organisationer med berøring til den danske del af internet.

Driften af DNS-systemet er i dag blevet en fundamental forudsætning for, at internet kan fungere. Hvis ikke DNS-systemet kan oversætte et domænenavn til en IP-adresse, vil kommunikation i praksis være umulig. Derfor er det vigtigt, at de virksomheder, der er ansvarlige for tildeling af domænenavne på topniveau (for eksempel .dk og .com) er underlagt visse sikkerhedskrav. IT-Sikkerhedsrådet har givet anbefalinger herom i sin redegørelse fra 2001 om internet-sårbarhed.

Hvad er en DNS zone?

En zone er den del af et domæne, som en given DNS-server bestemmer over. Begrebet bruges i DNS-servere, hvor ansvaret for nærmere bestemte subdomæner er blevet uddelegeret til andre DNS-servere. En zone er således altid mindre end eller netop lige så stor som domænet selv.

Forskellen er vigtig, da f.eks. .dk-domænet er alle de domænenavne der ender på “.dk”, mens .dk-zonen stort set kun indeholder to IP-adresser (de authorative DNS-servere) for hvert enkelt subdomæne under .dk. Prøv bare at forestille dig hvilket abnormt ressource-forbrug .dk’s DNS-servere ville opleve, hvis de forsøgte at indlæse alle data i .dk-domænet, inklusiv alle oplysninger om mozart.imada.sdu.dk og tilsvarende hosts…

Domænenavnet fungerer som et meget primitivt søgesystem, der er tænkt til at gøre det lettere for brugerne at finde frem til de steder, de søger. Computerne selv har ikke brug for koderne; de arbejder med et IP-nummersystem.

Man kan dog med god ret spørge, om det i grunden er særligt brugervenligt med disse domænenavne, især i forhold til url-adresser, hvor navnene indgår. For det er kun få url-adresser, der både er nemme at huske og nemme at stave til og skrive. Prøv selv at gætte, hvad url-adressen er til Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (husk, at du ikke må bruge æ, ø og å). Det er svært, ikke sandt? Der er også snydt lidt. Adressen er www.geus.dk, og ikke www.danmarksoggroenlandsgeologiskeundersoegelse.dk.

Idag er det dog muligt at købe domænenavne med Æ,Ø og Å, dog skal man huske på at disse bogstaver jo ikke bruges internationalt, så det anbefales at man kun bruger denne slags domæner til lokale og nationale sider, som ikke skal nå ud til brugere uden for Danmark.

Selv med simplere navne kan man let gå galt i byen. Ofte er det langt mere hensigtsmæssigt for brugeren at bruge en søgemaskine eller en portal til at finde et netsted frem for at prøve at gætte url’en og dermed domænenavnet.

Men hensigtsmæssigt eller ej; så anvender en del netbrugere domænenavne til at søge. Man kan derfor tage hensyn til disse og få et netsted indregistreret, så det kan lokaliseres ad den vej.

Hvordan får man registreret et domænenavn?

I Danmark har Dansk Internet Forum, DIFO, ansvaret for dk-domænet. Det er dog besluttet, at der kun kan foretages registrering af domæner gennem Internet-leverandører. Man skal således henvende sig til en Internet-leverandør for at få registreret et domæne, og disse foretager så den endelige registrering hos DK Hostmaster, som har ansvaret for registrering og delegering af andenordens-domænenavne under dk-domænet.