Hvad er Avis trykmaskiner?
Aviser kan bestå af en eller flere sektioner, der er trykt hver for sig.
Antallet af sider afhænger af trykmaskinens opbygning, men omfanget kan eksempelvis i tabloidformatet være fra 8 til 128 sider og ved broadsheetformatet fra 8 til 64 sider.
Avistrykkeriernes hjemmesider oplyser om de aktuelle muligheder.
Trykværk
Avis-offsetmaskinernes trykværk er bygget op omkring 3 vandretliggende cylindre. Pladecylinderen, Gummidugscylinderen og Modtrykscylinderen („stål“). Men der kan sidde fra 2 til 8 plader på én pladecylinder, hvorfor cylindre og farvevalser er „delt“ imellem hver plade. Det betyder også at man kan trykke med op til 4 forskellige farver på én pladecylinder, hvilket igen betyder at der sidder 2 eller 4 farvekasser over en cylinderlængde. Ved avistryk kan modtrykscylinderen være en anden gummidugscylinder, hvis man kører “blanket-to-blanket”.
Pladecylinderen
Offsetpladerne fremstilles i en størrelse der kan indeholde én broadsheetside eller to tabloidsider. Offsetpladerne spændes på pladecylinderen ved hjælp af to skinner som er fastmonterede i cylindergraven. Pladecylinderen kan af trykkeren drejes uafhængig af de øvrige cylindre op til flere mm. Dermed har trykkeren mulighed for at hæve eller sænke trykbilledet på papiret under indstillingen af maskinen. Pladen har som nævnt direkte kontakt med fugtevalser og farvevalser (pladevalserne). Det betyder at disse valser må være korrekt justeret så de ikke slider pladen i stykker og så de er i stand til at afgive vand og farve korrekt.
Hvis avistrykkeriet ofte trykker omfangsrige broadsheetaviser med mange farver og store oplag, er det mest hensigtsmæssigt at have en stor maskine der kan trykke hele avisen i én trykgang. Og dermed må de enkeltetrykværker kunne indeholde så mange sider og farver som muligt. Hvis man derimod beskæftiger sig med tabloidaviser i små oplag og med begrænset farvefordeling, anskaffer man sig naturligvis en mindre maskine der egner sig til dette. Derfor tilbyder maskinfabrikanterne rotationsmaskiner i moduler af forskellige værkstørrelser og værktyper med forskellige farvekombinationsmuligheder. På den måde kan avistrykkeriet selv sammensætte sin maskine efter behov. De tre mest anvendte maskintyper har pladecylindre. Det skal bemærkes, at der ved “blanket-to-blanket” findes en tilsvarende pladecylinder på den anden side af papirbanen.
Cylinderen er delt på midten og den ene halvdel roteret en anelse fra den anden halvdel. Det skyldes, at der trykkes to broadsheet-opslag ved siden af hinanden og at papirbanen senere skal skæres over på midten og ved hjælp af vendestænger skal den ene banehalvdel lægges oven på den anden banehalvdel. Ved at køre den ene banehalvdel ud for at blive vendt af vendestænger og ind igen efter vending vil trykket på den ene banehalvdelvære forskudt i forholdt til den anden, hvis ikke man fra starten havde trykt dem forskudt (og det er netop det man gør). Dermed kommer avisens sider til at passe bag på hinanden efter vending og sammenlægning.
Modtrykscylinderen skal fungere som “presstryk-cylinder” således at trykket kan afvikles fra gummidug til papir. Modtrykscylinderen sidder derfor “bag ved papirbanen”, hvilket i avisoffset betyder at modtrykscylinderen også kan være en anden gummidugscylinder fra det trykværk der sidder på den anden side af papiret, ved trykning i blanket-to-blanket. Farveværket i avisrotationsmaskiner er forholdsvist simpelt bygget. Farvekasserne påfyldes automatisk i de værker der altid køre med en bestemt farve. Som nævnt tidligere sidder der 2 eller 4 farveværker ved siden af hinanden langs én pladecylinderbredde. Dette giver stor fleksibilitet med hensyn til placering af farveannoncer, da man i et 4+4-værk teoretisk kan trykke 16+16 eller 32 forskellige farver (4 x 4 x 2) på én bane.
Fugteværk
I avisoffset bruges der ikke alkohol i fugtevandet. Der bruges typisk dysefugteværk eller børstefugteværk. Y-værk Y-værket er et blanket-to-blanket værk som trykker 2+1 og de tre gummidugscylindre fungerer som gensidige modtrykscylindre. Da mange avissider kun indeholder 1-farve tryk og 1-farve + en spotcolor (=staffagefarve) egner dette værk sig bedst til disse avissider. To Y-værker over hinanden kan give banen et 4+2 tryk. Derfor er y-værket et meget alsidigt værk som er godt at have med i maskinkonfigurationen.
U-værk
Dette enkle værk anvendes primært til 1+1 og 2+2 sort. Satellitværket benyttes ved 4-farve trykning og er det 4-farveværk der giver den bedste pasning imellem CMYK-farverne. De fire trykværker sidder som satellitter omkring en fælles modtrykscylinder af stål. Derfor kaldes modtrykscylinderen i avisoffset for en „stål“. Der findes satellitværker med en enkeltrund stål og nogle med en dobbeltrund stål. Den dobbeltrunde har en blidere krumning og en større overflade, hvilket giver den bedste trykafvikling (se nedenstående illustration). Et satellitværk kan trykke 4+0 på en bane. Four-high værk En anden type blanket-to-blanket værk er det såkaldte Four-high værk, som er i stand til at trykke 4+4 på en bane i et gennemløb.
Tre Four-high-muligheder:
• Det første værk trykker 4+4 på én bane
• Det andet trykker 2+2 på to baner
• Det tredje trykker 1+1 på fire baner
En anden fordel ved denne værktype er, at der kan trykkes med op til 4 baner i det samme værk på en gang, hvilket giver stor fleksibilitet med hensyn til avisens sidetal og farvefordeling. Ulempen ved four-high-værket er, at der er „langt“ imellem trykningen af hver farve (trykværk) hvilket betyder at papiret kan nå at give sig imellem trykningen af de enkelte farver, hvilket igen betyder mispasningsrisiko.
Kvalitetskontrol i avistrykning er i forhold til ark-offset, anderledes da man i avisoffset ikke har mulighed for at placerer en kontrolstrip uden for beskæring. Kontrolstrippen skal altså placeres inde i produktet, hvilket vil sig inde i vores avis. Derfor skal den være så lidt forstyrrende for kunden (dig) som muligt. Til dette formål har DDFPP udviklet en kontrolstrip som kun er 2 cm høj og 4,1 cm bred (spaltebredden).
Colorstrippen indeholder fuldtonefelter for hver CMYK-farve samt gråbalancefelter og punktbredningsfelter. Colorstrippen er udviklet således at den kan anvendes visuelt under trykning eller ved fremstilling af prøvetryk. Men når trykkeriet har styr på produktionsprocessen er det normalt at de kun anvender et mere simpelt gråbalancefelt som visuelt kan bedømmes af trykkeren under trykning. Der er typisk placeret 10 gråbalancefelter i bunden af hver 4-farveside (ofte sektionsforsiden). Venstre side af feltet er et rastersammentryk af 40% cyan + 27% magenta + 30% gul som skal give neutral gråbalance i mellemtonerne og det skal visuelt være identisk med højre side af feltet som er et 40% raster i sort. Det er det næsten aldrig.
Under trykningen kan trykkeren sammenligne 4-farvebillederne i avisen med et prøvetryk eller med et skærmbillede af avissiden. På kontrolpulten kan trykkeren fx kalde side 17 op på skærmen og han sammenligner så avistrykket med skærmbilledet og foretager efterfølgende nødvendige korrigeringer.
DDFPP har naturligvis deres egne standarder inden for avistryk, da denne trykmetode ikke direkte kan sammenlignes med andre offsetmetoder. Der trykkes jo på meget tyndt, gråligt og ubestrøget papir hvilketsætter store begrænsninger for hvad der kan lade sig gøre. DDFPP’s normer er dog harmoniseret med IFRA’snormer således at også de danske dagblade overholder en fælleseuropæisk standard. Densityværdierne for CMY skal være 0.85Mens densityværdien for sort skal ligge på 1.10Under trykning er der en tolerance på +/- 0.10 Punktbredningen fra negative offsetplader er på 25% med et toleranceområde på +/- 4% Det betyder at et 40% rasterpunkt (på pladen) er accebtabelt når det på tryk måler 65%. Rasterfinheden kan derfor maksimalt blive 34 l/cmDP-farver.
I avis-offset er det ikke muligt at anvende PMS-farver da DDFPP har deres eget farvesystem kaldet DP-farver. Det betyder at annoncører måske ikke kan få trykt deres logo i den sædvanlige logofarve men må vælge den DP-farve der er nærmest.