Computerens historie

I dag har næsten alle personer i Danmark adgang til en computer. Det er uanset om det er i form af en bærbar, traditionel desktop-computer. Selv dem der måske ikke har en sådan computer, ejer efter alt sandsynlighed en smartphone, med nok regnekraft til at gøre en computerentusiast fra dot.com boomet i 00erner,grøn af misundelse.

Selvom vi i dag regner det som en selvfølge at man med nogen få tryk kan komme på internettet, så har det ikke altid været sådan. Hvis vi går tilbage til 90erne, så var der ikke mange der kendte til computerens indre mysterier. Alt hvad de fleste kendte til den var at det var en beige maskine, der optog en gevaldig plads på skrivebordet. Desuden så var internettet, som vi kender det i dag var kun noget der lige var ved at komme frem. Intet Facebook, Instagram eller Twitter, og man kunne glemme alt om at se videoer fra Youtube over sit 56k modem.

For at finde ud af hvor computeren stammer fra må man også finde ud af hvad en computer egentlig defineres som.

Oprindeligt, så var en computer noget helt andet, end hvad vi kender det i dag. Det var nemlig mest af alt en stilling betegnelse. En computer var en person der lavede udregninger (fra engelsk; to compute, i den forstand at beregne eller udregne).

I dag, har begrebet skiftet en del. De fleste videnskabsmænd er enige om at en datamat skal kunne udføre beregninger på data, der bliver indlæst, den skal have et lager, og en form for udskriftsenhed, for at man kan kalde det en computer.

Computerens historie kan føres meget langt tilbage. Faktisk omkring 170 år. Dengang var elektriciteten endnu ikke opfundet, men det lykkedes faktisk alligevel en videnskabsmand at konstruere en computer. Han hed Charles Babbage, og var englænder.
Selvom han ikke havde elektricitet til rådighed, lykkedes det ham alligevel at skabe en computer med de ovennævnte kriterier. Vidunderet eller ‘Den analytiske maskine’ som opfindelse blev kaldt, fungerede ved hjælp af en mængde tandhjul. Til at drive tandhjulene brugte Babbage damp.

Desværre for Babbage var tiden imod ham. På det tidspunkt han opfandt sin computer kunne man desværre ikke fremstille tandhjulene præcist nok. Computeren kunne ikke virke og det lykkedes ikke i denne omgang at få drømmen om den dampdrevne computer realiseret. Men 100 år efter opfinderens død lykkedes det, ved hjælp af de originale tegninger at konstruere computeren. Og den virkede!!. I dag kan man finde den på Museum of Science i London og få en demonstration!.

Colosus og ENIAC

Hvad enten vi kan lide det eller ej har krige i tidens løb faktisk ført til en mængde opfindelser, som vi i dag nyder godt af. Dette er også delvis tilfældet med computeren. Den første elektroniske, digitale computer, ENIAC ( Electronic Numerial Integrator And Calculator ), blev bygget i Philadelphia i USA under anden verdenskrig, som et værktøj til hurtige beregninger af data. Selvom man var langt henne med teknik i 40`erne tog det alligevel ca. 4 år at bygge computeren, der faktisk først var færdig i år 1946. Men inden selve færdiggørelse brugte amerikanerne den i kampen mod nazi-Tyskland. ENIAC får almindeligvis æren for at være den første rigtige computer. Dette skyldes at computeren brugte elektricitet og Radiorør, i stedet for upræcise klikkende mekaniske dele. ENIAC indeholdt i alt 18000 radiorør.

På den anden side af Atlanten, var der anderledes gang i den. Ansporet af truslen om en mulig invasion fra Nazityskland, lykkes det i 1944 at få Colossus Mark I klar. Med den lykkes det den britiske kodebrydere, at knække den såkaldte Enigma kode.

Men alligevel er det ikke helt sandt med sammenligningen med nutidens computere. ENIAC var nemlig “hardwired”. For at ændre i programmet skulle teknikerne flytte rundt på de 6000 kabler, som bestemte, hvilken slags beregninger de 30 tons elektronik skulle udføre.

Transistoren

Selvom ENIAC var en stor opfindelse på det tidspunkt den “kom til live”, var der også mange problemer med den. Den brugte nemlig så meget strøm at når de 18000 radiorør gik i gang, måtte borgerne i Philadelphia, finde sig i at det elektriske lys i byen blev svagere. Man mener den har brugt omkring 150 kilowatt, og den mængde energi rakte til beregninger en lommeregner til en 20`er i Brugsen klarer den dag i dag.
Vidundermaskinen blev dog hurtigt forældet. Allerede året efter færdiggørelsen blev transistoren opfundet, og man var nu i stand til at bygge computere, der var meget mindre i vægt og størrelse, samtidig med at de var mere stabile. ( Radiorør har elektriske pære som har en begrænset levetid ).

Men intet varer evigt. Selv transistoren, der nærmest var en revolution indenfor videnskaben, blev i 1969 overhalet af Intel. Intel var det tidspunkt et mindre computerfirma der hovedsageligt forskede i computere. Men de fik en genial ide. Hvorfor ikke bygge en hel computer i en enkelt pakning, nemlig en mikroprocessor. Når hundrede og tusindvis af transistorer kunne pakkes sammen i en “chip”, kunne man bygge computere til meget lavere pris. Nu blev det faktisk muligt for almindelige mennesker at eje en computer.

Folkets computere

Abonnenterne på elektronikbladet “Popular Electronics” fik sig lidt af en forskrækkelse, da åbnede postkassen og kikkede på forsiden af Januar 1975-nummeret. Det var simpelthen en revolution. For kun 395 dollars ( ca. 2700 kr. ) kunne de hobbyfolk der havde forstand på at lodde, købe sig deres egen computer. Man skulle selv samle den, den havde hverken diskdrev, printertilslutning, skærm eller tastatur, og man skulle først selv programmere den ved hjælp af forskelige kontakter.

Derefter var den døv og stum, resultatet blev vist med forskellige lidt upræcise lamper. Men folk var ellevilde. Nu havde man sin egen computer, teknologi var ikke længere forbeholdt regeringens betroede medarbejdere. Computerens navn var Altair 8800, og den blev så populær at der var flere måneders leveringstid. Den havde utrolige 256 bytes hukommelse.

BASIC

Der var dog to unge amerikanere der ikke helt forstod alt hysteriet omkring den nye computer. Hvad skal man med en computer der ikke indeholder nogen programmer?. Derfor satte William ( Bill ) Gates og Paul Allen sig for at løse problemet. De konstruerede et ultrakompakt version af programmet BASIC til Altair 8800, der gjorde brugerne i stand til selv at begynde at skrive deres egne programmer, samtidig i et sprog der kunne forstås i stedet for alle de 1-taller og nuller computerne normalt kommunikerede med!.

Derefter solgte de det til næsten alle computerfirmaer, og lagde grund til deres første økonomiske succes. BASIC-sproget blev derfor også en fast bestanddel af alle personlige computere i slutningen af halvfjerdserne, og første halvdel af firserne.

Computersucces

Nu var computeren og dens teknologi det helt store samtaleemne. Alle ville have del i dens mysterier og muligheder. Det var der et par langhårede hippier, der opdagede og besluttede at de ville prøve at score kassen på den måde. De stiftede i 1976 deres eget computerfirma, og opkaldte det efter en frugt: Apple.

Startkapitalen på 1350 dollars havde de skaffet ved at sælge deres kæreste ejendele: et smadret folkevognsrugbrød og en programmerbar lommeregner!. Den første computer Apple sendte på markedet var også et selvbyggerprojekt for de avancerede, men den fik ikke rigtigt succes i f.eks. erhvervslivet. Måske fordi man selv skulle bygge et kabinet og finde et tastatur. Selvom computeren ikke var komplet, var den alligevel på forkant med udviklingen med opkobling til fjernsyn, og kassettebånd til lagring af data. Prisen var 666,66 dollars – eller hvad 4 år gamle computere koster i dag!

Succes fik derimod Apples næste computer Apple-2, der blev lanceret året efter.
Apple-2 kunne som den første vise grafik på familiens tv, og et år efter lancerede Apple så et diskettedrev der gav mulighed for at gemme enorme mængder data ( 176 kilobytes )- og meget hurtigere end den kassettebåndoptager, som inden da var det eneste lagermedium.

Andre tog også udfordringen op: I 1981 kom Osborne 1 frem. Den betragtes på flere punkter som en milepæl i computerhistorien. For det første var computeren bærbar ( den vejede kun 12 kg ). For det andet var det den første computer der blev leveret med en software-pakke. Pakken indeholdt regnearket “SuperCalc”, tekstbehandlingen “Wordstar” og databasen “dBase-2”. Ingen af disse programmer er kendte i dag, men vi kender opbygningen fra f.eks. Microsofts office-pakke.

Computeren begynder at blive billige

Desuden var Osborne 1 meget billig. Hele computeren kostede mindre end de tre programmer i løs vægt. Dette skyldes en række gode aftaler mellem firmaets grundlægger Adam Osborne og softwarefirmaerne.
I 1977 satsede en fallittruet lommeregnerfabrik alt og scorede kassen. De fremstillede en computer med indbygget skærm og tastatur. Firmaet hed Commodore og, maskine hed PET. Den blev den første i en række succeser fra Commodores side. De lancerede i 1982 en ny lille computer. Commodore VIC-20. Med en pris på omkring 3000 kroner ( og omkring det halve i slutningen af dens karriere), med lyd og farver var der dømt succes. Selvom ingen i dag ved hvad det var for en computer, var det faktisk den første computer der nåede et salgstal på 1 million!. Udover de nævnte fordele, kunne VIC-20 udvides med diskettedrev, printer og især ekstra RAM. VIC-20 havde kun 3,5 kilobytes hukommelse.

Men succesen for Commodore slutter ikke her. I 1983 kom Commodore 64 “brødkassen”. Den var ikke bare en efterfølger til VIC-20, den var langt bedre. Med ti gange længere levetid og salgstal var det en af datidens mest populære maskiner. Computerens ressourcer, med masser af farver, højopløst grafik og en rigtig syntesizer-chip til at lave lyden med, gjorde at denne computer var som skabt til spil. At næsten alle i dag ved hvad en Commodore 64 er, og at der stadig, den dag i dag, 15 år efter, stadig er freaks der sværger til denne maskine, siger noget om dens evner dengang.

Men der var uro i computerindustrien. Nye computerfabrikanter med nye og anderledes maskine skød op som kaniner. Nyt firma og system hver måned var ikke ualmindeligt på den tid. Men udover konkurrencen var der et andet stort problem. Ingen af computerne fra de forskellige producenter kunne køre hinandens programmer. Forbrugeren var nødsaget til at købe programmer der kunne køre på hans egen maskine, medens andre fabrikanter havde langt flere programmer til deres system. Man var derfor nødt til at have en standard alle computerne kunne køre efter. Og det fik de!

IBM computeren

Det var nemlig nu IBM begyndte at vågne op. De havde i årevis domineret markedet udenfor hjemmecomputerne med “Big Blue”, og man undrede sig over at IBM ikke var interesseret i det spirende marked for hjemmecomputere. Men i 1980 vågnede IBM op til dåd. De opfandt ordet “PC” ( Personlig Computer ), der kom til at spille en vigtig rolle i computerhistorien. Firmaets strateger havde regnet lidt på sagen, og fundet ud af at IBM kunne regne med at sælge ca. 50.000 personlige computere ( en stor underdrivelse, kan man godt sige ).

På baggrund af disse tal blev et specielt og tophemmeligt projekt “Acorn” sat i gang. En gruppe af IBM-folk fik et år til at skabe en computer der kunne dække det område. Et år var for kort tid til at lave det på IBMs normale manér, hvor IBM selv lavede alle delene. Der blev brugt standard-dele og softwaren blev købt andre steder. Det var meningen af styresystemet skulle være en specialudgave af Digital Researchs CP/M, som næsten alle andre andre computere brugte. Men ordren gik i stedet til Microsoft, som i forvejen skulle levere en udgave af BASIC til IBM. Resultatet blev den MS-DOS som de fleste kender.

IBMs vidunder var ikke ligefrem en imponerende maskine. Den havde hverken farver eller lyd, og kun 16 kilobytes hukommelse. Men det var en IBM maskine. Og det solgte. Erhvervslivet begyndte nu at tage de små computere til sig. I midten af firserne var sejren på erhvervsmarkedet total, og i slutningen af årtiet begyndte PC`en for alvor at snige sig ind i hjemmene, hvor den hurtigt tog livet af de mange ikke-kompatible hjemmecomputere. Som de fleste ved blev den oprindelige vurdering på 50.000 eksemplarer overskredet. Man skønner i dag at der i verden er mange hundrede millioner PC`er. IBM har dog “kun” produceret en lille del af disse.

Men IBM voksede også med opgaven. Da IBM sendte afløseren til deres første PC på gaden i 1983 var fast opbevaringsplads i computeren, kun noget man drømte om. Indtil da var den eneste mulighed for at opbevare data enten et kassettebånd eller diskette. Men på det punkt var IBM langt foran. Da deres IBM PC/XT blev frigivet havde den noget ingen andre havde, nemlig en harddisk. Den var på imponerende 10 megabytes, og gjorde brugeren i stand til lynhurtigt at lagre programmer og data, og lynhurtigt at hente dem ind igen!. Slut med irriterende kassettebånd. Udover at indeholde harddisk, var hukommelsen nu på 256 kilobytes, og man kunne for sølle 18.000 kr. få sig en ekstra harddisk!

Men IBM havde slet ikke fået nok!. Efter at havde grundlagt PC-begrebet tog IBM i 1984 springet og satte endnu en ny standard. PC/AT ( for Advanced Technology ) var den første PC der benyttede sig af den nye og meget avancerede 286-processor fra Intel. Dette gjorde PC/AT, 3 gange hurtigere end den oprindelige IBM PC. AT blev desuden som standard leveret med en farveskærm.
Dette var så også sidste gang IBM fik lov at sætte standarden.

Computerklonen

Compaq, der var et andet computerfirma havde gennem et stykke tid prøvet at efterligne IBMs PC`ere. Teknikken der var brugt var enkel nok, og desuden var IBM ikke tilbageholdende omkring den. Det var den såkaldte BIOS, der styrer hvordan PC`en opfører sig, der var hemmelig. Derfor var Compaq nødsaget til at skabe en BIOS der opførte sig præcis som IBMs, men alligevel måtte man ikke krænke IBMs ophavsret. Det lykkedes faktisk ved at lukke en gruppe ingeniører ind i et rum, med beskrivelserne af IBMs BIOS, men ingen diagrammer. Dermed var grunden lagt for kloner af IBMs PC`er, hvorved man skabte konkurrence på pris, hastighed, holdbarhed osv. Præcis som vi kender det i dag. Grunden var lagt til højtydende PC`ere til en god pris!.

Apple Lisa

Selvom de fleste i dag ved hvad en Apple Macintosh er for en fyr, er der ikke ret mange der ved hvad en Apple Lisa er. Det er lidt uretfærdigt, da Apple Lisa fortjente meget mere opmærksomhed end den fik!. Selvom man normalt forbinder Macintosh som den første kommercielt tilgængelige computer med billeder, farver, og mus i stedet for tegn og tastatur, var det rent faktisk Lisa der i 1983 var den første Apple-computer med disse egenskaber. Lisa var banebrydende, men den høje pris ( ca. 60.000 kr. ), og at den avancerede grafik gjorde den langsom, dæmmede op for succesen.

I 1984 skete det så: Apple lancerede Macintosh. Den blev modtaget med åbne arme og al den begejstring Apple havde ønsket til Lisa. Og der var faktisk også en grund til det. Selvom Lisa var den første med de førnævnte egenskaber, var Macintosh den første der var rigtig brugervenlig. Det eneste man skulle gøre var at tilslutte tastatur og mus ( musen blev tilsluttet direkte i tastaturet ), og så var maskinen køreklar. Brugervenligheden var sågar også gennemført i designet. Alle systemenhederne var indbygget i skærmen, og en speciel taske gjorde den halv bærbar.

Computeren i dag

Siden i midten af firserne er det gået utrolig stærkt i computerverdenen. Flere og flere firmaer har forsøgt sig i computerbrancen, specielt i det har som sagt givet bonus for forbrugerne. Konkurrencen blev hårdere og hårdere, og computerfrabrikanterne var nødsaget til hele tiden at bygge computere der hele tiden blev hurtigere og billigere, for at sætte standarden, og dermed vinde kundernes overbevisning. Efterhånden som flere og flere privatpersoner fik øjnene op for computerne, var markedet større og åbent for konkurrence.

De sidste 4 år har computerudviklingen virkelig taget fart. I starten var 386-processorer, så var det 486-processorer i starten af 1995. Så kom Pentium-maskinerne på gaden, og sådan er det gået slag i slag op til i dag. Standarden for ydelse og pris ændres hver måned, og man må hele tiden opgradere for at følge med udviklingen. For bare 4 år siden, var der ikke mange der havde en computer derhjemme, men i dag har computeren næsten overtaget legetøjets funktion. Små børn vil hellere sidde og spille og surfe rundt på nettet, end at sidde med en bunke legoklodser. For fire år siden lød sætningen: “orv I har jo computer” og i dag er det: “nåh den er jo snart antik!”. Det siger lidt om udviklingen.

2020erne addedum

Artiklen, blev oprindeligt skrevet i midten af nullerne, og det kan ses. Så her kommer et lille addedum. Siden dengang er udviklingen gået hurtigere og hurtigere. I dag er der stort set ikke et facet af vores liv, der på en eller anden måde ikke er i berøring med en computer.

I mange år var fokussen på hele tiden at gøre computeren mindre, hurtigere og billigere. Den udvikling eksister stadigvæk, men den er aftaget en smule. Det er ikke mange år siden at Moorer lov, for første gang ikke længere holdt stik. Moores lov, er en observation, fra 60erne, hvor ingeniøren Moore forudså en fordobling af antallet transistorer på mikrochippen fordobles hvert andet år.

I stedet ser vi nu, hvordan alt der har plads til en computer, får stoppet en computer ind i sig. Alt fra armbåndsure, til vaskemaskiner og biler, har nu en lille computer i sig.

Et andet sted hvor udviklingen er eksploderet, er når det kommer til internettet. Hvem kunne have troet, første gang vi ringede op til Internettet (den gang skrev vi det med stort, og omtalt det med ærbødighed), med vores 56k modem – og derved optog telefonlinjen for alle i huset, at der ville komme en tid hvor vi var i konstant kontakt med det. I dag er det en selvfølge at vi tager mobilen fra lommen, for lige hurtigt at tjekke hvad der er sket på Facebook eller få de seneste nyheder.

Rent faktisk, så er computersalget,, det vil sige salget af almindelige computere, faktisk dalende. Det betyder dog ikke at computeren vil forsvinde, snare tværtig mod. I stedet skal det nok snarere, set som et udtryk for, at de vildøjet entusiaster der i 80erne proklamerede, at der ville komme en tid hvor alle havde en computer, og som vi alle sammen smilede tolerant af, alligevel havde ret. Eller måske rent faktisk havde mere ret end de selv turde håbe, for i dag er vi nok i den situation hvor en computer ikke længere er nok.

Det er bare det, at computeren har forvandlet sig, og ikke længere blot er en skærm med en beige boks.