Bogbinding Ordbog

ogbinding er et ældgammelt hånværk med traditioner – og et ordforråd, der kan imponere selv den mest garvede grafiker eller dtp’er:

Anilin- og bejdsefarvede skind:

den ældre måde at farve skind på, giver ikke så ensartet farve som dækfarvede, men er især til forgyldningen langt at foretrække.

Appretur:

de binde- og fyldestoffer hvormed shirting og lærred er præpareret, for at limen ikke skal slå igennem.

Bakkemarmor:

papir farvet i bakker med en væske, på hvilken der dyppes marmorerefarver. Herved dannes et marmoreret mønster, som overføres på papiret.

Bastardskind:

skind af indiske bastardfår (får med gedehår).

Batikpapir:

overtrækspapir farvet med klisterfarve under sammenkramning.

Bind:

der skelnes imellem
ægte bind: heftesnore, der ligger uden på bogens ryg, og
kunstige bind: papstykker, der danner ophøjede tværbånd på bogryggen.

Bindtyper

Halvbind, 

der omfatter alle bind, hvis ryg og hjørner er beklædt med et andet materiale end siderne, og 

Helbind, 

omfattende alle bind-, der er helt overtrukket med samme materiale. Almindeligvis bruges denne betegnelse dog kun om bøger, der er helt overtrukket med skind. 

Stiftheftet 

kaldes en bog med fast ryg. Formering kan mangle overalt eller kun ved enderne. Som regel med smal shirtingsryg, men uden hjørner og med papir på siderne. Påklæbet titeletiket. 

Papbind eller lavfalset shirtingsbog 

har løs ryg, lav fals og formering. Ryg og hjørner betrukket med shirting. Papir på siderne. 

Helshirtingsbog 

som lavfalset shirtingsbog, men helt overtrukket med shirting. Anvendes lærred, kaldes den hellærredsbog. Anvendes papir, taler man om papirbind. vælskbind, lavfalset, har løs ryg. Ryg og hjørner beklædt med skind, siderne med papir.

Vælskbind , dybfalset

har løs ryg og hjørner af skind, siderne beklædt med papir. Solidere udførelse end ved lavfalset vælskbind. 

Franskbind. 

Som vælskbind, men med anvendelse af bedre skindsorter ( chagrin) til ryg og hjørner. Helbind eller skindbind. Helt overtrukket med skind og ofte med forgyldning på sider og ryg.

Blindtryk:

dekoration på bogbind, presset af stempler, men uden anvendelse af guld.

Bøttepapir:

håndgjort papir.

Chagrin:

ostindisk gedeskind.

Codex:

den nu anvendte bogform, der i det 4. årh. afløste papyrusrullerne.

Dybfalset bind: 

pappen er sat helt op til falsen.

Fåreskind:

glat, men løs og tør skindsort.

Falsshirting:

bomuldsstof, anvendes til påklæbning af tavler, kort og omslag i bøger.

Fernambuk:

spåner af et farvetræ, bruges til rødfarvning af naturelle skind, i forbindelse med sæbelud.

Fidele:

jernkardus. Godt papir til indpakning.

Fileter:

buede metalstempler, som bruges til at trykke linier og tværbånd på bøger.

Flyveblad:

det løse blad af forsatspapiret.

Folio:

det format, der fremkommer, når trykarket falses en gang, så det får 2 blade.

Forgylderpulver = guldpulver:

bindemiddel, som bruges ved forgyldning.

Formering:

den del af sidepappet “permen”, der rager ud over selve bogen.

Forsats:

de blade, som ved indbindingen heftes foran og bag i bogen.

Forsatsspejl:

det forsatsblad, som klæbes til indersiden. af pappet (modsat det løse forsatsblad, flyvebladet).

Forsnit:

bogens forreste bladsnit.

Franskbind:

halvbind med ryg og hjørner af gedeskind.

Friblad:

det hvide blad mellem forsats og bogen.

Garamond:

klassisk antikvaskrift, tegnet 1532. Hele denne hjemmeside er sat i Garamond!

Halvbind:

bogbind, hvis ryg og hjørner er af et andet materiale end siderne.

Heftegarn:

sejlgarn eller bændler, på hvilke en bogs ark er heftet.

Heftetråde:

tynde hampe- eller hørtråde, som bruges til at hefte en bogs ark sammen med.

Heftning »helt ud«:

er betegnelsen for en bog, hvor heftetråden er trukket helt gennem hvert ark.

Helbind:

bogbind, som helt er overtrukket med samme materiale (skind, shirting, papir).

lndhængt:

udtrykket bruges om en bog. som er heftet og derpå indsat i et færdigt løsbind.

Indslag:

den del af materialet, som er slået ind på bindets indvendige side.

Intarsia:

indlagt skind i forskellige farver.

Jaconet: 

et gazelignende bomuldsstof, som bruges til at forstærke bogens forsats. 

Kalveskind: 

fast og glat, men noget tør skindsort.

Kapitæl:

bogryggens øverste og nederste kant.

Kapitælbånd:

de farvede bånd, som limes på bogens kapitæl.

Kartonnage:

papbind – og mindre solid indbinding, oftest med papirovertræk.

Kassette:

foderal til opbevaring af bøger.

Kattun:

lærredsbehandlet, mønstret bomuldsstof.

Klistermarmor:

papir påsmurt en blanding klister- eller risstivelse og farve; i den våde farve kan tegnes, dyppes eller trykkes mønstre.

Kollationering:

undersøgelse af om en bogs ark er komplette og anbragt i den rigtige rækkefølge.

Kolumne (»Klumme«):

den trykte del af en bogside.

Komponeret bind:

forlagsbind med pressetrykte dekorationer.

Konkav ryg:

bogryg, der ved oplukningen buer indefter. Fast ryg.

Konveks ryg:

bogryg, der ved oplukningen buer udefter. Løs ryg.

Krydsnarvet:

skind, hvis narv er riflet på kryds og tværs.

Kunstlæder: (Nigerimitation, Pluviusin m. m.),

fremstilles af bomuld og belægges med blød celluloselak og presses i mønstre.

Kvadratforgyldning:

forgyldte linier, der omgiver rygfelterne på bogryggen (indramninger).

Kvart eller kvarto (4 o -4to ) :

det format, der fremkommer, når et trykark falses 2 gange, så der fremkommer 4 blade = 8 sider. 

Kødsiden:

den indvendige side af skindet (modsat narven).

Langnarvet:

skind, hvis narv er riflet i een retning.

Lavfalset bind:

pappen går ikke helt op til falsen.

Lærred:

alm. fremstillet af hør og bomuld.

Løsbind:

færdige løse forlagsbind ( før indhængning).

Maroquin:

gedeskind fra Nordafrika eller Kapstaden.

Materie:

falsede og optagne ark.

Narven:

overfladen, hårsiden af skind.

Nigerskind:

Gedeskind fra egnene omkring Niger-floden, garvet og farvet lokalt.

Oasis:

en i England på Nigerskinds basis efterbehandlet skindsort.

Oktav (8°-8vo):

det format. der fremkommer, når et trykark falses 3 gange, så der bliver 8 blade = 16 sider. Højden er under 25 cm.

Ophøjede bind ( ægte eller kunstige) :

tværbånd på bogryggen. så den inddeles i felter.

Oriental Chagrin

Fineste gedeskind til bogbind

Overtræk:

det stof -skind. shirting eller papir – hvormed bogbindet beklædes.

Papbind:

bogbind med lav fals og med ryg og hjørner af shirting. papirovertræk.

Partiarbejde og partibind:

forlagsarbejde udført serievis.

Pergament:

særlig behandlet gede- eller fåreskind. Garvet i bl.a. mælkesyre og kalklud.

Pergamyn:

papir, der anvendes ved stiftforgyldning og snitforgyldning.

Perm:

bind eller bindside (forperm og bagperm).

Pladetrykte bind:

bind, hvis dekoration er trykt på een gang ved hjælp af kobber- eller stålplader.

Plano (in plano}:

u-falsede papirark.

Pluviusin:

særlig præpareret shirting. der i mønstret ligner skind.

Postil:

hvidt skrivepapir.

Punsel:

en stål- eller messingstang, der anvendes til ciselering af guldsnit. Punsler med ujævn overflade anvendes tillige til frembringelse af fordybninger i skind. Skind behandlet med en punsel. kaldes punslede.

Roulette:

en skiveformet filet. der er anbragt på et skaft. så den kan dreje rundt og trykke linier eller mønstre som blindtryk eller guldtryk.

Ruskind:

kalveskind, garvet med ekstrakt af birketræ (birkeolie).

Shirting:

væsentlig fremstillet af bomuld.

Signatur:

de tal, der trykkes på de første sider i et ark for at angive arkets nummer. Signaturen trykkes med tal på arkets første blad – og med tal forsynet med stjerne på det andet blad. F. eks. side 17 er forsynet med tallet 2 = andet ark, side 19 med tallet 2 og en stjerne.

Skindpålægning

hedder det, når man laver supertynde skind mønstre oven i et helbind

»Skæg«:

de kanter, som går uden for den normale margin fortil og forneden. Hvis bogen ikke beskæres, »afpudses« lidt af »skægget« i papsaks eller med papirkniv.

Skærfning:

det arbejde, der udføres med en skærfe-kniv for at gøre skindet tyndere i kanterne.

Smudstitel:

det blad, der sidder foran det egentlige titelblad, og hvorpå titlen er angivet i afkortet form.

Snit:

randen af en beskåret bogs blade.

Spalt:

billig skindkvalitet, fremkommet ved, at skindet spaltes i tyndere stykker; det forsynes gerne med kunstig narv ( overflade) .

Spejl:

indersiden af bindet, altså det stykke forsats, som klæbes til pappet.

Sprænge:

stænke papir, skind eller snit med farve ved hjælp af en børste og et sprænggitter.

Sprøjte- eller dækfarvede skind:

metoden anvendes på alle skindsorter, væsentlig for at opnå ensartede farver og for at dække fejl i narven.

Stenskrift:

enkel skrift uden forsiringer (se Grotesk).

Stiftheftet:

papbind med fast ryg er lige afskåret for enderne (uden formering).

Svineskind:

oprindelig anvendtes mest huder af vildsvin, men i de senere år er huder af selvdøde eller syge tamsvin det mest brugte.

Titeltelt:

det felt på bogryggen, hvor titlen er trykt.

Tomefelt:

det felt på bogryggen, hvor bindtallet er anbragt.

Topsnit:

bogens øverste snit.

Tværformat:

et format, hvor højden er mindre end bredden.

Undersnit:

bogens nederste snit.

Usynlige hjørner:

hjørner, der dækkes af overtrækspapiret.

Velinpapir:

håndgjort papir, uden ribber (vandmærke) – ligner pergament.

Vælskbind:

halvbind med ryg og hjørner af fåreskind ( oprindelig af naturelt skind, der i farve lignede italiensk (vælsk) pergament).

Ægte bind:

de ophøjede tværbånd på bogryggen, som fremkommer, når heftesnorene lægges uden på bogryggen (og ikke i opfilede savspor) – modsat uægte (kunstige) bind på løsryggen.

Oversigt over de enkelte dele af en indbunden bog

En indbundet bog består af næsten ligeså mange dele som en skræddersyet jakke:

1. Forsnittet.

2. Titelbladet.

3. Smudstitel.

4. Friblad (af hvidt papir).

5. Farvet forsatsblad, »flyvebladet”.

6. Hjørne.

7. Fastklæbet kulort forsatsblad, »spejlet«.

8. Bindside eller overtræk.

9. Farvet sidepapir.

10. Rygbeklædning.

11. Fod.

12. Bindfelt.

13. Bind.

14. Udvendig fals.

15. Rygfelt.

16. Titelfelt.

17. Stempel.

18. Høved.

19. Kapitælbånd.

20. Indvendig fals.

21. Indslag.

22. Formering.

23. Oversnit.

På bogens indvendige dele findes følgende betegnelser:

1. Friblad.

2. Opforing (hvidt papir) til kulørt forsats.

3. Kulørt forsatspapir.

4. Kulørt forsatspapir til opklæbning på bindet.

5. Ansætningsfalsen.

1-5 kaldes tilsammen forsatsen.

6. Jaconetstrim mel.

7. Bind.

8. Losryg.

9. Jernkardus ti I forstærkning af ryggen.

10. Kapitælbånd.

11. Bogens ark.